Selvstyret - 21. juni 2009
Ved overrækkelsen af dokumentet til den daværende Landstingsformand Josef Motzfeldt sagde dronning Margrethe:
" Det er et stort øjeblik - også for mig - at overrække selvstyreloven til dig og dermed til det grønlandske folk."
Dermed har Grønland fået større selvstændighed. Skiftet fra hjemmestyre til selvstyre betyder, ud over at Grønland får ejerskab over sin undergrund, at grønlænderne i folkeretslig forstand bliver anerkendt som folk, og at grønlandsk fra nu af er det officielle sprog på de mere end to millioner kvadratkilometer af fjeld og is.
(kilde:http://www.b.dk/verden/nu-har-groenland-selvstyre)
Selvstyret indtræder på Grønlands nationaldag 30 år efter, at samme dronning 1. maj 1979 i samme sal overrakte originaleksemplaret af Hjemmestyreloven til daværende landstingsformand, Lars Chemnitz, og gav dermed landet sin egen lovgivende og udøvende myndighed.
Efter Hjemmestyrets 20 års virke var alle sagsområder overtaget. I takt med at de eksterne forhold, som Hjemmestyret virkede under havde forandret sig samt at de sagsområder var overtaget, havde Hjemmestyret udviklet sig.
Danmarks medlemskab af EU havde gjort, at fra Grønlands side fandt man, at de aftalemæssige relationer havde fået større betydning, eftersom at flere kompetencer i stigende grad var blevet overført til Grønland. Dette havde til følge i 1999, at Siumut og Inuit Ataqatigiit der i det pågældende år havde dannet et koalitionslandstyre, traf en aftale om at evaluere de hidtil gældende rammer for Hjemmestyreordningen.
På baggrund af dette nedsatte daværende Landstyre: Den grønlandske selvstyrekommission ved årtusindeskiftet – 1999-2000.
Kommissionen fik ifølge sit kommissorium 7 hovedopgaver:
1. Beskrive Hjemmestyrets nuværende forfatningsretlige stilling – herunder kompetence og delegationsspørgsmålene mellem staten og hjemmestyret – og identificere og beskrive alternative ordninger, der inden for rigsfællesskabet i højere grad vil imødekomme ønsket om selvstyre.
2. Undersøge mulighederne for en videreudvikling af Grønlands kompetence, rolle og handlemuligheder på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.
3. Beskrive de områder, hvor hjemmestyret har overtaget kompetence, de områder hvor staten fortsat har kompetencen, samt de områder hvor kompetencen på forskellig vis er delt mellem hjemmestyret og staten. Herunder skal det særlig overvejes, om justitsområdet nu eller på sigt kan overføres til Grønland på baggrund af betænkning fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission.
4. Fremkomme med forslag til en mulig udvikling i retning af økonomisk selvbårenhed, herunder grundlaget for bloktilskuddet. Den skal beskrive og overveje ændringer i Landskassens forskellige tilskudsordninger.
5. Overveje behov, muligheder samt fordele og ulemper ved at overføre yderligere sagsområder til hjemmestyret.
6. Undersøge og overveje mulighederne for grønlandsk deltagelse i suverænitetshævdelsen og fiskeriinspektionen.
7. Fremkomme med forslag til ændringer af hjemmestyreloven, bestående bemyndigelseslove samt ændringer af forvaltnings- og rammeaftaler mellem staten og hjemmestyret.
" Det er et stort øjeblik - også for mig - at overrække selvstyreloven til dig og dermed til det grønlandske folk."
Dermed har Grønland fået større selvstændighed. Skiftet fra hjemmestyre til selvstyre betyder, ud over at Grønland får ejerskab over sin undergrund, at grønlænderne i folkeretslig forstand bliver anerkendt som folk, og at grønlandsk fra nu af er det officielle sprog på de mere end to millioner kvadratkilometer af fjeld og is.
(kilde:http://www.b.dk/verden/nu-har-groenland-selvstyre)
Selvstyret indtræder på Grønlands nationaldag 30 år efter, at samme dronning 1. maj 1979 i samme sal overrakte originaleksemplaret af Hjemmestyreloven til daværende landstingsformand, Lars Chemnitz, og gav dermed landet sin egen lovgivende og udøvende myndighed.
Efter Hjemmestyrets 20 års virke var alle sagsområder overtaget. I takt med at de eksterne forhold, som Hjemmestyret virkede under havde forandret sig samt at de sagsområder var overtaget, havde Hjemmestyret udviklet sig.
Danmarks medlemskab af EU havde gjort, at fra Grønlands side fandt man, at de aftalemæssige relationer havde fået større betydning, eftersom at flere kompetencer i stigende grad var blevet overført til Grønland. Dette havde til følge i 1999, at Siumut og Inuit Ataqatigiit der i det pågældende år havde dannet et koalitionslandstyre, traf en aftale om at evaluere de hidtil gældende rammer for Hjemmestyreordningen.
På baggrund af dette nedsatte daværende Landstyre: Den grønlandske selvstyrekommission ved årtusindeskiftet – 1999-2000.
Kommissionen fik ifølge sit kommissorium 7 hovedopgaver:
1. Beskrive Hjemmestyrets nuværende forfatningsretlige stilling – herunder kompetence og delegationsspørgsmålene mellem staten og hjemmestyret – og identificere og beskrive alternative ordninger, der inden for rigsfællesskabet i højere grad vil imødekomme ønsket om selvstyre.
2. Undersøge mulighederne for en videreudvikling af Grønlands kompetence, rolle og handlemuligheder på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.
3. Beskrive de områder, hvor hjemmestyret har overtaget kompetence, de områder hvor staten fortsat har kompetencen, samt de områder hvor kompetencen på forskellig vis er delt mellem hjemmestyret og staten. Herunder skal det særlig overvejes, om justitsområdet nu eller på sigt kan overføres til Grønland på baggrund af betænkning fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission.
4. Fremkomme med forslag til en mulig udvikling i retning af økonomisk selvbårenhed, herunder grundlaget for bloktilskuddet. Den skal beskrive og overveje ændringer i Landskassens forskellige tilskudsordninger.
5. Overveje behov, muligheder samt fordele og ulemper ved at overføre yderligere sagsområder til hjemmestyret.
6. Undersøge og overveje mulighederne for grønlandsk deltagelse i suverænitetshævdelsen og fiskeriinspektionen.
7. Fremkomme med forslag til ændringer af hjemmestyreloven, bestående bemyndigelseslove samt ændringer af forvaltnings- og rammeaftaler mellem staten og hjemmestyret.