Selvstændighed eller afhængighed
Inuitterne, samer, russere, grønlændere, nordamerikanere, danskere, nordmænd, canadiere, finner og svenskere er hovedgrupperne indenfor det arktiske område.
Men nationale eller etniske grupperinger spiller en sekundær rolle overfor de forsyningsmæssige og økonomiske interesser der er involveret.
Det arktiske område indeholder en stor del af de sidste dyrebare fossile energiressourcer og økonomiske interesser repræsenteret ved internationale firmaer som Shell og BP, er sammen med firmaer som London Mining og Tanbreez der undersøger området for metaller og sjældne jordartsmetaller, på vej til enten at give Grønland et stort økonomisk skub eller, hvis de flytter overskud og royalties til skatteunddragelsesområder som Liechenstein, at underminere grønlandsk økonomisk selvstændighed yderligere.
Prognose for Grønlands økonomi til år 2040.
Kilde: Grønlands Statistik og Grønlands Økonomiske Råd.
Minik Rosing udvalget (MRU) peger i sin nyligt offentliggjorte rapport "Til gavn for Grønland", på at fuldstændig økonomisk selvstændighed har meget lange udsigter. Rapportens væsentligste mission er at forsøge at kvalificere debatten særligt omkring råstofudvinding.
Rapporten skal læses med forbehold for den store usikkerhed der er for forudsigelser af fremtiden, som gælder selv eksperter og for de subjektive ønsker og vurderinger den indeholder.
Ifølge Grønlands Økonomiske Råd, i Grønlands Økonomi 2013, vil fiskeri, som i dag bidrager med cirka 90 % af Grønlands vareeksport ikke kunne øges væsentligt.
MRU vurderer at økonomisk selvstændighed kræver 3,6 mia. årligt til at erstatte bloktilskuddet fra Danmark, 800 mio. til at overføre områder fra Danmark til Grønland, 190 mio. til at erstatte EU-tilskud og omkring 456 mio. kr til at løse nye opgaver udenfor rigsfællesskabet. I alt omkring 5 mia. årligt frem til år 2040.
Rapporten vurderer at "Udnyttelsen af de hårde mineraler vil, om alt går vel, kunne begynde at bidrage markant til Grønlands økonomi indenfor en 5 - 10 års horisont."
MRU opererer med 5 scenarier; status quo, grønland som råstofnation, værdien af råstofferne optimeret i en råstoffond, en flerstrenget strategi og Grønlands selvstændigheds-dilemma.
Udover råstofforekomsterne har Sydgrønland, især i området omkring Narsaq, et uudnyttet potentiale til større selvforsyning af fødevarer, De lokale fåreavlere peger på at forbedret færge-,bro- og vejsystem, vil kunne fordoble bestanden af får til 40.000.
Men nationale eller etniske grupperinger spiller en sekundær rolle overfor de forsyningsmæssige og økonomiske interesser der er involveret.
Det arktiske område indeholder en stor del af de sidste dyrebare fossile energiressourcer og økonomiske interesser repræsenteret ved internationale firmaer som Shell og BP, er sammen med firmaer som London Mining og Tanbreez der undersøger området for metaller og sjældne jordartsmetaller, på vej til enten at give Grønland et stort økonomisk skub eller, hvis de flytter overskud og royalties til skatteunddragelsesområder som Liechenstein, at underminere grønlandsk økonomisk selvstændighed yderligere.
Prognose for Grønlands økonomi til år 2040.
Kilde: Grønlands Statistik og Grønlands Økonomiske Råd.
Minik Rosing udvalget (MRU) peger i sin nyligt offentliggjorte rapport "Til gavn for Grønland", på at fuldstændig økonomisk selvstændighed har meget lange udsigter. Rapportens væsentligste mission er at forsøge at kvalificere debatten særligt omkring råstofudvinding.
Rapporten skal læses med forbehold for den store usikkerhed der er for forudsigelser af fremtiden, som gælder selv eksperter og for de subjektive ønsker og vurderinger den indeholder.
Ifølge Grønlands Økonomiske Råd, i Grønlands Økonomi 2013, vil fiskeri, som i dag bidrager med cirka 90 % af Grønlands vareeksport ikke kunne øges væsentligt.
MRU vurderer at økonomisk selvstændighed kræver 3,6 mia. årligt til at erstatte bloktilskuddet fra Danmark, 800 mio. til at overføre områder fra Danmark til Grønland, 190 mio. til at erstatte EU-tilskud og omkring 456 mio. kr til at løse nye opgaver udenfor rigsfællesskabet. I alt omkring 5 mia. årligt frem til år 2040.
Rapporten vurderer at "Udnyttelsen af de hårde mineraler vil, om alt går vel, kunne begynde at bidrage markant til Grønlands økonomi indenfor en 5 - 10 års horisont."
MRU opererer med 5 scenarier; status quo, grønland som råstofnation, værdien af råstofferne optimeret i en råstoffond, en flerstrenget strategi og Grønlands selvstændigheds-dilemma.
Udover råstofforekomsterne har Sydgrønland, især i området omkring Narsaq, et uudnyttet potentiale til større selvforsyning af fødevarer, De lokale fåreavlere peger på at forbedret færge-,bro- og vejsystem, vil kunne fordoble bestanden af får til 40.000.
Scenarie 3; Optimering af indtægterne fra råstofferne gennem en fond
Økonomisk udvikling ved start af et storskalaprojekt
hver andet år, så der om ti år er 5 samtidige
projekter. Hvert projekt bidrager med 700 millioner kr. om året,
som bruges til at dække underskuddet på de offentlige budgetter og resten
sættes i en råstoffond. Det løbende underskud vil kunne
dækkes ved afkastet fra råstoffonden fra 2037. Fra år 2027
stabiliserer bloktilskuddet sig på ca. 2,8 milliarder kr. om året.
Bloktilskuddet bevares.
Den økonomiske udvikling i scenarie 3.
Scenarie 4; Flerstrenget strategi
Økonomisk udvikling ved hensættelse af alle indtægter fra fem storskalaprojekter gennemført i løbet af tyve år. Hvert projekt bidrager med 700 mio. kr. om året.
Afkastet fra fonden nedbringer underskuddet på de offentlige finanser i løbet af 10 år vil der være balance mellem indtægter og udgifter. Det overvejes at søge Danmark om udsættelse af bidrag til at nedbringe bloktilskuddet i perioden, og undgå at opbygge gæld.Gælden vil kunne indfris gennem overskuddet på finanserne efter 2027.
Rapporten betragter scenarie 3 som urealistisk i forhold til mængden storskalaprojekter og at scenarie 4 kun sker under heldige omstændigheder.
Den økonomiske udvikling i scenarie 4.
Scenarie 5; Grønlands selvstændighedsdilemma
Rapporten bemærker at fuldstændig grønlandsk selvstændighed vil betyde en væsentligt lavere levestandard og en markant forringelse af den almindelige befolknings daglige økonomi.
Forekomst og licenser.
Ilímaussaq intrusionen i Sydgrønland er rig på tantal, niobium, zirconium, uran,
thorium og sjældne jordartsmetaller.
Indeholder :
- Kvanefjeld (Kuannersuit), forekomst rig på sjældne jordartsmetaller, uran, zink og flour.
Undersøges af Greenland Minerals and Energy som er australsk. Lønsomhedsstudie.
- Kringlerne (Killavaat Alannguat), Stor forekomst af sjældne jordartsmetaller, tantal, niobium og zirconium.Undersøges af det australske selskab,TANBREEZ. Ansøgning om udnyttelsestilladelse.
Motzfeldt Sø i Sydgrønland, forekomst rig på niobium, tantal.
Det australske selskab, Ram Resources undersøger. Efterforskning inklusiv boringer.
Citronen Fjord i Nordgrønland, forekomst rig på zink og bly.
Undersøges af det australske selskab, Ironbark. Lønsomhedsstudie.
Skærgaard i Østgrønland, stor forekomst af platingruppeelementer og guld.
Undersøges af det australske selskab, Platina Resources Ltd.
Præ-lønsomhedsstudie.
Malmbjerg i Østgrønland, forekomst rig på molybdæn. Undersøges af det polske selskab, KGHM. Udnyttelsestilladelse.
Isua i Sydvestgrønland, forekomst rig på jern.Undersøges af det engelske selskab, London Mining. Udnyttelsestilladelse.
Kort: GEUS.
Optimalt scenarie
Rapporten peger på at råstofområdet godt kan bidrage positivt til Grønlands fremtid. Storskalaprojekter skal i så fald
spredes ud tidsmæssigt så alle indtægterne ikke kommer indenfor nogle få år.Samtidigt skal der foregå en udvikling af en række andre erhverv, og herunder opbygning af en veluddannet arbejdsstyrke. Derudover peges på flytning af administrative funktioner og organer som Arktisk Råd til Grønland og opbygning af en større grønlandsk kompetence på området.
Rapporten peger videre på større gennemsigtighed i beslutningsprocesserne, og inddrivelse af indtægterne fra råstofområdet gennem flere strenge som royalties, skat på lønninger, licensafgifter osv.
Tidlig og bedre borgerinddragelse er endnu et ønske, ligesom en generel opbygning af kompetencer er det.
Generelt afbalanceres forventningerne til råstofeventyret til et niveau hvor det kan styres og bidrage til Grønlandsk selvstændighed.
Kilde: Minik Rosing udvalgets rapport "Til gavn for Grønland". Kan downloades her http://nyheder.ku.dk/groenlands-naturressourcer/rapportogbaggrundspapir/
Ilímaussaq intrusionen i Sydgrønland er rig på tantal, niobium, zirconium, uran,
thorium og sjældne jordartsmetaller.
Indeholder :
- Kvanefjeld (Kuannersuit), forekomst rig på sjældne jordartsmetaller, uran, zink og flour.
Undersøges af Greenland Minerals and Energy som er australsk. Lønsomhedsstudie.
- Kringlerne (Killavaat Alannguat), Stor forekomst af sjældne jordartsmetaller, tantal, niobium og zirconium.Undersøges af det australske selskab,TANBREEZ. Ansøgning om udnyttelsestilladelse.
Motzfeldt Sø i Sydgrønland, forekomst rig på niobium, tantal.
Det australske selskab, Ram Resources undersøger. Efterforskning inklusiv boringer.
Citronen Fjord i Nordgrønland, forekomst rig på zink og bly.
Undersøges af det australske selskab, Ironbark. Lønsomhedsstudie.
Skærgaard i Østgrønland, stor forekomst af platingruppeelementer og guld.
Undersøges af det australske selskab, Platina Resources Ltd.
Præ-lønsomhedsstudie.
Malmbjerg i Østgrønland, forekomst rig på molybdæn. Undersøges af det polske selskab, KGHM. Udnyttelsestilladelse.
Isua i Sydvestgrønland, forekomst rig på jern.Undersøges af det engelske selskab, London Mining. Udnyttelsestilladelse.
Kort: GEUS.
Optimalt scenarie
Rapporten peger på at råstofområdet godt kan bidrage positivt til Grønlands fremtid. Storskalaprojekter skal i så fald
spredes ud tidsmæssigt så alle indtægterne ikke kommer indenfor nogle få år.Samtidigt skal der foregå en udvikling af en række andre erhverv, og herunder opbygning af en veluddannet arbejdsstyrke. Derudover peges på flytning af administrative funktioner og organer som Arktisk Råd til Grønland og opbygning af en større grønlandsk kompetence på området.
Rapporten peger videre på større gennemsigtighed i beslutningsprocesserne, og inddrivelse af indtægterne fra råstofområdet gennem flere strenge som royalties, skat på lønninger, licensafgifter osv.
Tidlig og bedre borgerinddragelse er endnu et ønske, ligesom en generel opbygning af kompetencer er det.
Generelt afbalanceres forventningerne til råstofeventyret til et niveau hvor det kan styres og bidrage til Grønlandsk selvstændighed.
Kilde: Minik Rosing udvalgets rapport "Til gavn for Grønland". Kan downloades her http://nyheder.ku.dk/groenlands-naturressourcer/rapportogbaggrundspapir/