De første landsråd
I starten af 1900 tallet var stemningen i Grønland dårligt. Fangsten var blevet mindre og grønlænderne følte at der ikke blev gjort noget. Der kom en stigende modvilje imod danskerne. Grønlændernes og danskenes var uenige og danskerne mener eneste løsningsmulighed var udflytning og mere gåpåmod i fangsten, hvorimod grønlænderne mente at den mindre fangst skyldes et mindre antallet af fangstdyr og at, der vil være begrænsning af sælernes fred ved udflytning.
Grønlænderne ønskede større ansvar og myndighed over befolkningen.
Før Landsrådet blev oprettet, var der to mænd, lægen Gustav Koppel og seminarieforstanderen og præst C.W. Shultz-Lorenzen, der ønskede en ændring i styreformen i Grønland. De havde et ønske om at der skulle oprettes et samarbejde mellem alle forstanderskaber. Dog blev deres bestræbelser vanskeliggjort ved blandt andet udelukket Shultz-Lorenzen fra forstanderskabet.
Efter forskeren Mylius Erichsen har været på Grønlandskekspedition, modsiger han hele Grønlandsk Handelens politik. Voksende beskydningerne mod direktøren Ryberg, fik Erichsen til at anmode om retslige undersøgelser af Ryberg, hvor han dog blev frifundet senere.
Indenrigsministeren Sigurd Berg rejste til Grønland for at undersøge forholdene, samt for at diskutere tingende med forstanderskaberne. Man vil gerne adskille handelen og styrelsen, samt give større rettigheder til de folkevalgte råd og dermed gerne gøre mere for at give større udvikling for befolkningerne.
Det gik ikke efter planen da inspektøren i Godhavn, Daugård Jensen, fremførte et forslag om en nyordning. Han ville gerne have kommunalbestyrelser, i stedet for embedsmændene fra lokale råd. Grønlænderne skulle også have rettighed til at have indflydelse på lovgivning og der oprettedes to landsråd, som skulle behandle og kommentere lovforslagene.
Dermed kom loven af 1908 - handelen og styrelsen blev adskilt samtidig med at der indførtes kommune- og landsråd. Under landsrådet står indfødte formænd for oplæringen af medlemmerne. De skulle behandle sagerne i forhold til hele samfundet og o kommunerne stå for uddannelse og erhverv samt hjælp til de fattige og syge. Borgerlige retspleje blev behandlet af rådet, hvor kriminelle sager blev behandlet af blandede domstole.
Knud Rasmussen hjalp i forskellige områder med at informere og hjælpe befolkningen til at forstå og bruge den nye ordning.
Det gik ikke efter planen og handelen og styrrelsen blev efterfølgende igen samlet ved en ny lov.
DE NYE ERHVERV OG DE NYE OMRÅDER
I 1920 var befolkningstallet på omkring 14000. Sælerne i Sydgrønland blev færre, mens befolkningen voksede - derfor var der der brug for flere arbejdspladser. For at få flere i beskæftigelse blev der anlagt et laksefiskeri ved Godthåb, hvor færinger kom for at lære grønlænderne fiskerimetode. Forsøget mislykkedes. I Sydgrønland blev der sat gang i fårehold ved Julianehåb, som udvikledes hurtigt.
Første verdenskrig var smertefrit i Grønland og påvirkede endda økonomien i positivt retning da den gav et kæmpe overskud der dog kun varede i krigstiden.
Befolkningen i Østgrønland voksede hurtigt og i 1921 var alle kristne. Erhvervsmarkede udviklede sig dog fortsat langsomt.
Den amerikanske marine ingeniør Robert E. Peary var på ekspedition i Nordgrønland i 1880-90-erne og derfor påstod USA at have rettighederne til området.
Knud Rasmussen oprettede privat station ved Thule i 1909, men først efter, da Danmark fik tilkendt hele Grønland i 1936 og USA havde sanktioneret, overtog staten officielt Thule. Gustav Olsen tog til Thule for at missionær sammen med Knud Rasmussen og Peter Freuchen. De vil undgår at udviklingen skete på samme måde som på vestkysten og derfor var de forsigtig med indhandlingen og tog hensyn til sælernes bedste.
Mylius Erichsen, Brønlunds og Hagens tog på ekspedition for at kortlægge Peary Lands sydlig grænser. På turen tilbage omkom de alle sammen i 1907 i Nordøstgrønland.
KIRKE OG SKOLE
Der skete store ændringer mellem kirken og skolen. Disse stod Schultz Lorenzen bag. Efter loven af 1905 var missionen blevet til en reel kirke med præster. Flere unge valgte at uddanne til præster og der indførtes provsteembedet i Grønland.
Der byggedes et seminarie, som gav muligheder for flere elever. I områder med en mindre befolkning, særligt i Syd- og Nordgrønland, blev der oprettet kateketskoler. i Syd- og Nordgrønland. Kateketerne fungerede som skoler i hverdagen og som kirke om søndagen.
Grønlænderne ønskede større ansvar og myndighed over befolkningen.
Før Landsrådet blev oprettet, var der to mænd, lægen Gustav Koppel og seminarieforstanderen og præst C.W. Shultz-Lorenzen, der ønskede en ændring i styreformen i Grønland. De havde et ønske om at der skulle oprettes et samarbejde mellem alle forstanderskaber. Dog blev deres bestræbelser vanskeliggjort ved blandt andet udelukket Shultz-Lorenzen fra forstanderskabet.
Efter forskeren Mylius Erichsen har været på Grønlandskekspedition, modsiger han hele Grønlandsk Handelens politik. Voksende beskydningerne mod direktøren Ryberg, fik Erichsen til at anmode om retslige undersøgelser af Ryberg, hvor han dog blev frifundet senere.
Indenrigsministeren Sigurd Berg rejste til Grønland for at undersøge forholdene, samt for at diskutere tingende med forstanderskaberne. Man vil gerne adskille handelen og styrelsen, samt give større rettigheder til de folkevalgte råd og dermed gerne gøre mere for at give større udvikling for befolkningerne.
Det gik ikke efter planen da inspektøren i Godhavn, Daugård Jensen, fremførte et forslag om en nyordning. Han ville gerne have kommunalbestyrelser, i stedet for embedsmændene fra lokale råd. Grønlænderne skulle også have rettighed til at have indflydelse på lovgivning og der oprettedes to landsråd, som skulle behandle og kommentere lovforslagene.
Dermed kom loven af 1908 - handelen og styrelsen blev adskilt samtidig med at der indførtes kommune- og landsråd. Under landsrådet står indfødte formænd for oplæringen af medlemmerne. De skulle behandle sagerne i forhold til hele samfundet og o kommunerne stå for uddannelse og erhverv samt hjælp til de fattige og syge. Borgerlige retspleje blev behandlet af rådet, hvor kriminelle sager blev behandlet af blandede domstole.
Knud Rasmussen hjalp i forskellige områder med at informere og hjælpe befolkningen til at forstå og bruge den nye ordning.
Det gik ikke efter planen og handelen og styrrelsen blev efterfølgende igen samlet ved en ny lov.
DE NYE ERHVERV OG DE NYE OMRÅDER
I 1920 var befolkningstallet på omkring 14000. Sælerne i Sydgrønland blev færre, mens befolkningen voksede - derfor var der der brug for flere arbejdspladser. For at få flere i beskæftigelse blev der anlagt et laksefiskeri ved Godthåb, hvor færinger kom for at lære grønlænderne fiskerimetode. Forsøget mislykkedes. I Sydgrønland blev der sat gang i fårehold ved Julianehåb, som udvikledes hurtigt.
Første verdenskrig var smertefrit i Grønland og påvirkede endda økonomien i positivt retning da den gav et kæmpe overskud der dog kun varede i krigstiden.
Befolkningen i Østgrønland voksede hurtigt og i 1921 var alle kristne. Erhvervsmarkede udviklede sig dog fortsat langsomt.
Den amerikanske marine ingeniør Robert E. Peary var på ekspedition i Nordgrønland i 1880-90-erne og derfor påstod USA at have rettighederne til området.
Knud Rasmussen oprettede privat station ved Thule i 1909, men først efter, da Danmark fik tilkendt hele Grønland i 1936 og USA havde sanktioneret, overtog staten officielt Thule. Gustav Olsen tog til Thule for at missionær sammen med Knud Rasmussen og Peter Freuchen. De vil undgår at udviklingen skete på samme måde som på vestkysten og derfor var de forsigtig med indhandlingen og tog hensyn til sælernes bedste.
Mylius Erichsen, Brønlunds og Hagens tog på ekspedition for at kortlægge Peary Lands sydlig grænser. På turen tilbage omkom de alle sammen i 1907 i Nordøstgrønland.
KIRKE OG SKOLE
Der skete store ændringer mellem kirken og skolen. Disse stod Schultz Lorenzen bag. Efter loven af 1905 var missionen blevet til en reel kirke med præster. Flere unge valgte at uddanne til præster og der indførtes provsteembedet i Grønland.
Der byggedes et seminarie, som gav muligheder for flere elever. I områder med en mindre befolkning, særligt i Syd- og Nordgrønland, blev der oprettet kateketskoler. i Syd- og Nordgrønland. Kateketerne fungerede som skoler i hverdagen og som kirke om søndagen.