Kulturel baggrund og dens betydning
Oftest opfattes kultur som et sæt af normer, værdier og tænkemåder, der deles af en bestemt gruppe. Opfattelsen af egen kultur ses oftest ud fra relationer til andre kulture man møder. Kulturen har ikke en betydning for hvem det enkelte individ er, men styres alligevel indirekte af måden forskellige situationer tolkes på, og hvilke handlingsmønstre der vælges.
Mentalt er der store forskelle mellem den danske og den grønlandske kultur. Nogle af de punkter der lægges særligt vægt på i den grønlandske kultur er familie, medmenneskelighed og nærvær, hvilket blandt andet også gør at arbejdet ikke altid kommer i første række. I den danske kultur er arbejdet i centrum og er identitetsskabende. Derfor er danskere også typisk ikke bange for at ”råbe højt” for at blive hørt, og kan derfor ofte komme til at virke frembrusende.
Ledelse i Grønland har tidligere været bundet til jagt, hvor alle hjalp til, men den mest erfarne tog styringen, uden der blev stillet spørgsmål til fangstmetoden. Eller bopladsen hvor de ældste og derfor mest erfarne bestemte. Dette kan formegentlig være medvirkende til at grønlænderen i dag ikke er så frembrusende i sin arbejdsmetode, og overlader ansvaret til en der giver udtryk for at have mest styr på tingende. Hvor man modsat i Danmark gennem tiderne er blevet vurderet ud fra sin sociale status og arbejde, og derfor nok i dag, i højere grad kæmper for at komme til tops i erhvervslivet.
Anne Binderkrantz peger i sin artikel ”På danske hænder? Samspillet mellem grønlændere og danskere i den grønlandske forvaltning” på at der var stor forskel på danskere ansat ved dengang hjemmestyret, nu selvstyret, og danskere ansat i kommunerne. Danskere ansat i kommunerne havde typisk tilhørsforhold til Grønland af den ene eller den anden art. Enten var de opvokset i Grønland, havde familie i Grønland eller var måske gift med en grønlænder. Hvor danskere ansat i hjemmestyret typisk ikke havde nogen relationer til Grønland.
Mentalt er der store forskelle mellem den danske og den grønlandske kultur. Nogle af de punkter der lægges særligt vægt på i den grønlandske kultur er familie, medmenneskelighed og nærvær, hvilket blandt andet også gør at arbejdet ikke altid kommer i første række. I den danske kultur er arbejdet i centrum og er identitetsskabende. Derfor er danskere også typisk ikke bange for at ”råbe højt” for at blive hørt, og kan derfor ofte komme til at virke frembrusende.
Ledelse i Grønland har tidligere været bundet til jagt, hvor alle hjalp til, men den mest erfarne tog styringen, uden der blev stillet spørgsmål til fangstmetoden. Eller bopladsen hvor de ældste og derfor mest erfarne bestemte. Dette kan formegentlig være medvirkende til at grønlænderen i dag ikke er så frembrusende i sin arbejdsmetode, og overlader ansvaret til en der giver udtryk for at have mest styr på tingende. Hvor man modsat i Danmark gennem tiderne er blevet vurderet ud fra sin sociale status og arbejde, og derfor nok i dag, i højere grad kæmper for at komme til tops i erhvervslivet.
Anne Binderkrantz peger i sin artikel ”På danske hænder? Samspillet mellem grønlændere og danskere i den grønlandske forvaltning” på at der var stor forskel på danskere ansat ved dengang hjemmestyret, nu selvstyret, og danskere ansat i kommunerne. Danskere ansat i kommunerne havde typisk tilhørsforhold til Grønland af den ene eller den anden art. Enten var de opvokset i Grønland, havde familie i Grønland eller var måske gift med en grønlænder. Hvor danskere ansat i hjemmestyret typisk ikke havde nogen relationer til Grønland.