At flytte til et fremmed land
Den historie der fortælles her er skrevet af en Arktisk Ingeniør studerende - årgang 2012, hvor vedkommende fortæller om sin flytning til Danmark første gang i sit liv. De oplevelser og synspunkter er helt personlige og er ikke påvirket af andre personer.
Historier om at flytte til Danmark, som jeg har hørt og set på nyhedssider på internettet, aviser, tv-programmer og radio, har fået mig til at tro at det er en helt anden verden man kommer til, når man som tilflytter kommer til et land, som man ikke kender. Dette har præget mit syn på, hvordan det er at bo i et land hvor der er rigtig mange mennesker og en helt anden kultur. Selv om Danmark og Grønland har tætte forbindelser, så er det stadigvæk et fremmed land for mig, da jeg aldrig har boet i Danmark, eller for den sags skyld i udlandet, før. Selv om jeg før har været på ferie i Danmark, er det nyt for mig at skulle bo i første omgang i et år i Danmark.
I starten har der været en masse tanker om, hvorvidt det ville være ’hårdt’ at flytte til Danmark, eftersom jeg aldrig har boet udenfor Grønland før og dermed har ingen anelse om det kommer til at blive en helt anden verden, som jeg har hørt på nyhederne.
Man er selvfølgelig spændt på for at skulle flytte til udlandet for første gang i sit liv, og man havde derfor forventninger til hvordan det ville blive, om det enten blev hårdt eller blev ikke så meget anderledes end det man er vant til, var noget .
I starten har der været en masse tanker om, hvorvidt det ville være ’hårdt’ at flytte til Danmark, eftersom jeg aldrig har boet udenfor Grønland før og dermed har ingen anelse om det kommer til at blive en helt anden verden, som jeg har hørt på nyhederne.
Man er selvfølgelig spændt på for at skulle flytte til udlandet for første gang i sit liv, og man havde derfor forventninger til hvordan det ville blive, om det enten blev hårdt eller blev ikke så meget anderledes end det man er vant til, var noget .
Personlige tanker, forberedelser og tilpasning til det nye liv
Inden jeg flyttede til Danmark var jeg klar over, at jeg kommer til at bo i en dansk storby med 1,2 millioner indbyggere. En som mig der kommer fra en lille, grønlandsk by med omkring 900-1000 indbyggere er det en stor forvandling af det liv jeg har levet i Grønland og den hverdagsrutine som jeg havde i Sisimiut.
Af den grund var jeg nødt til at forberede mig både mentalt og strategisk: jeg skal gøre alting selv, jeg skal finde en bolig, jeg skal ordne skatte-forhold hvis jeg skal have SU, jeg skal ringe rundt eller sende mails for at ordne noget, jeg kommer til at møde forskellige kulturer og andre ting. Man bliver ligesom mere ’voksen’ når man skal flytte til Danmark, og når man er studerende i Grønland så er alting på en eller anden måde sørget for i forvejen, så man ikke selv behøver at tænke på de små ting, der skal ordnes.
Denne personlige forberedelse gjorde at jeg kunne tilpasse mig nye forhold og omgivelser jeg kom til. Det gjorde at jeg ikke får kulturchok og havner i nød, som nogle grønlændere får, når de flytter uden at være forberedt på det. Jeg blev ligesom integreret i det danske samfund, selv om jeg ikke er verdens bedste til at slutte mig til det sociale liv i hverdagen med de mennesker jeg bor sammen med i kollegiet eller i det område jeg bor i. Men til gengæld har jeg mødt mennesker fra forskellige egne med forskellige kulturelle baggrund og som bor i forskellige dele af storbyen. Det er en stor bonus at bo i Danmark, da man kan møde forskellige mennesker med forskellige kulturelle baggrund.
Inden jeg flyttede til Danmark var jeg klar over, at jeg kommer til at bo i en dansk storby med 1,2 millioner indbyggere. En som mig der kommer fra en lille, grønlandsk by med omkring 900-1000 indbyggere er det en stor forvandling af det liv jeg har levet i Grønland og den hverdagsrutine som jeg havde i Sisimiut.
Af den grund var jeg nødt til at forberede mig både mentalt og strategisk: jeg skal gøre alting selv, jeg skal finde en bolig, jeg skal ordne skatte-forhold hvis jeg skal have SU, jeg skal ringe rundt eller sende mails for at ordne noget, jeg kommer til at møde forskellige kulturer og andre ting. Man bliver ligesom mere ’voksen’ når man skal flytte til Danmark, og når man er studerende i Grønland så er alting på en eller anden måde sørget for i forvejen, så man ikke selv behøver at tænke på de små ting, der skal ordnes.
Denne personlige forberedelse gjorde at jeg kunne tilpasse mig nye forhold og omgivelser jeg kom til. Det gjorde at jeg ikke får kulturchok og havner i nød, som nogle grønlændere får, når de flytter uden at være forberedt på det. Jeg blev ligesom integreret i det danske samfund, selv om jeg ikke er verdens bedste til at slutte mig til det sociale liv i hverdagen med de mennesker jeg bor sammen med i kollegiet eller i det område jeg bor i. Men til gengæld har jeg mødt mennesker fra forskellige egne med forskellige kulturelle baggrund og som bor i forskellige dele af storbyen. Det er en stor bonus at bo i Danmark, da man kan møde forskellige mennesker med forskellige kulturelle baggrund.
At være grønlænder i Danmark
Udover at jeg forberedte mig til at skulle flytte til Danmark har jeg været lidt spændt på, om jeg kommer til at opleve diskriminerende opførsel fra forskellige mennesker. Det har jeg sådan set ikke oplevet – heldigvis. Men man får den her fornemmelse, at man bliver mødt med nogle spørgsmål bag hovedet, fordi man kommer fra Grønland. Jeg har f.eks. mødt nogle mennesker, der spørger om hvorfor der er så mange selvmord, hvordan det er at bo i Grønland, hvor mange mennesker der bor der, hvad grønlædere spiser etc. Jeg prøver selvfølgelig så godt jeg kan at forklare hvilke forhold, der gør sig gældende i Grønland, hvorfor der er mange selvmord, hvor mange mennesker der bor der, den udvikling der har været gennem tiderne osv.
Man bliver også selvfølgelig mødt med glade ansigter. Nogle bliver begejstret over at høre at man kommer fra Grønland. Nogle synes at det er eksotisk, fremmedartet på en god måde, nogle synes at Grønland er eventyrligt og storslået, og nogle vil gerne vide mere om Grønland og det grønlandske folk.
Det man skal forvente er, at man kommer til at møde mennesker med begrænset tilgang til en viden om Grønland. Nogle vil være nysgerrige for at vide mere om noget og nogle vil have fordomme om Grønland og grønlændere. Det bedste værktøj for mig er at forklare og fortælle dem jeg møder, hvad der virkeligt findes i Grønland og hvad der er foregået gennem tiderne under udviklingsperioden i Grønland.
Udover at jeg forberedte mig til at skulle flytte til Danmark har jeg været lidt spændt på, om jeg kommer til at opleve diskriminerende opførsel fra forskellige mennesker. Det har jeg sådan set ikke oplevet – heldigvis. Men man får den her fornemmelse, at man bliver mødt med nogle spørgsmål bag hovedet, fordi man kommer fra Grønland. Jeg har f.eks. mødt nogle mennesker, der spørger om hvorfor der er så mange selvmord, hvordan det er at bo i Grønland, hvor mange mennesker der bor der, hvad grønlædere spiser etc. Jeg prøver selvfølgelig så godt jeg kan at forklare hvilke forhold, der gør sig gældende i Grønland, hvorfor der er mange selvmord, hvor mange mennesker der bor der, den udvikling der har været gennem tiderne osv.
Man bliver også selvfølgelig mødt med glade ansigter. Nogle bliver begejstret over at høre at man kommer fra Grønland. Nogle synes at det er eksotisk, fremmedartet på en god måde, nogle synes at Grønland er eventyrligt og storslået, og nogle vil gerne vide mere om Grønland og det grønlandske folk.
Det man skal forvente er, at man kommer til at møde mennesker med begrænset tilgang til en viden om Grønland. Nogle vil være nysgerrige for at vide mere om noget og nogle vil have fordomme om Grønland og grønlændere. Det bedste værktøj for mig er at forklare og fortælle dem jeg møder, hvad der virkeligt findes i Grønland og hvad der er foregået gennem tiderne under udviklingsperioden i Grønland.
Dét jeg savner i Danmark
Jeg savner ofte at møde venlige ansigter på gaden. Det er en generel ting i Grønland, at man hilser på eller smiler til hinanden på gaden, og især i mindre byer er man tilbøjelig til at hilse på andre, også selv om man ikke kender dem personligt.
I Danmark virker det som om at menneskene har travlt hele tiden og alting er dynamisk. Man møder ikke ret mange, der hilser på og smiler til én selv og man bliver derfor nødsaget til at omstille sig til de storby-forhold, som man ellers har ikke været vant til i Grønland. Og jeg må indrømme at jeg synes, at selv om danskere generelt kan være ret gode til at hjælpe andre, så mangler de den venlighed og gæstfrihed, som vi i Grønland er kendt for. Jeg ved ikke om det er Københavner-ting eller storby-attitude, at man ikke viser venlighed til fremmede. Det kan godt være, at det er helt noget anderledes i små byer og landsbyer i Danmark, men hvor er der bare mange danskere, der ser bistre ud!
Mad.
Dansk mad er noget vi i Grønland kender alt for meget til, og i Danmark er der selvfølgelig dansk mad overalt. Der er ikke noget galt ved dansk mad, men man bliver nogen gange træt af at spise dansk mad, især når éns Facebook-venner slår billeder af grønlandsk mad og proviant op på Facebook. Éns mave begynder at rumle efter grønlandsk mad og man tænker: "Jeg ku' godt spise noget mattak, nikku, ammassat, tuttu- og umimmak-suppe og alt andet godt", og man bliver ofte irriteret over éns venner på Facebook, fordi de viser grønlandsk mad, som er meget svært at få fat i her i Danmark.
Tip: Der kan købes grønlandsk mad og proviant i nærheden af Københavns centrum og man kan spise grønlandsk mad i Det Grønlandske Hus i København mod betaling.
Naturen.
Naturen i Danmark er som bekendt helt anderledes end Grønlands natur. Det er altid betagende at komme til et land med anderledes natur og landskab. Jeg tillader mig til at tro, at mange grønlændere der rejser eller flytter til Danmark, bliver betaget af at opleve den danske natur med mange træer og blomster, eftersom i Grønland findes ingen træer (bortset fra skovplantagen i sydgrønland). Men man kan heller ikke lægge skjul på, at man efterhånden som tiden går, får en større og større hjemve til Grønland og især til den by/bygd man er født og opvokset i. Der er tider, hvor jeg føler at jeg trænger til at komme hjem i nogen tid og opleve den storslåede, bjergrige, grønlandske natur og indånde den kølige, rene luft.
At få hjemve er noget, som man ikke kan gå uden om; i hvert fald for dem, der har forkærlighed for Grønland.
Jeg savner ofte at møde venlige ansigter på gaden. Det er en generel ting i Grønland, at man hilser på eller smiler til hinanden på gaden, og især i mindre byer er man tilbøjelig til at hilse på andre, også selv om man ikke kender dem personligt.
I Danmark virker det som om at menneskene har travlt hele tiden og alting er dynamisk. Man møder ikke ret mange, der hilser på og smiler til én selv og man bliver derfor nødsaget til at omstille sig til de storby-forhold, som man ellers har ikke været vant til i Grønland. Og jeg må indrømme at jeg synes, at selv om danskere generelt kan være ret gode til at hjælpe andre, så mangler de den venlighed og gæstfrihed, som vi i Grønland er kendt for. Jeg ved ikke om det er Københavner-ting eller storby-attitude, at man ikke viser venlighed til fremmede. Det kan godt være, at det er helt noget anderledes i små byer og landsbyer i Danmark, men hvor er der bare mange danskere, der ser bistre ud!
Mad.
Dansk mad er noget vi i Grønland kender alt for meget til, og i Danmark er der selvfølgelig dansk mad overalt. Der er ikke noget galt ved dansk mad, men man bliver nogen gange træt af at spise dansk mad, især når éns Facebook-venner slår billeder af grønlandsk mad og proviant op på Facebook. Éns mave begynder at rumle efter grønlandsk mad og man tænker: "Jeg ku' godt spise noget mattak, nikku, ammassat, tuttu- og umimmak-suppe og alt andet godt", og man bliver ofte irriteret over éns venner på Facebook, fordi de viser grønlandsk mad, som er meget svært at få fat i her i Danmark.
Tip: Der kan købes grønlandsk mad og proviant i nærheden af Københavns centrum og man kan spise grønlandsk mad i Det Grønlandske Hus i København mod betaling.
Naturen.
Naturen i Danmark er som bekendt helt anderledes end Grønlands natur. Det er altid betagende at komme til et land med anderledes natur og landskab. Jeg tillader mig til at tro, at mange grønlændere der rejser eller flytter til Danmark, bliver betaget af at opleve den danske natur med mange træer og blomster, eftersom i Grønland findes ingen træer (bortset fra skovplantagen i sydgrønland). Men man kan heller ikke lægge skjul på, at man efterhånden som tiden går, får en større og større hjemve til Grønland og især til den by/bygd man er født og opvokset i. Der er tider, hvor jeg føler at jeg trænger til at komme hjem i nogen tid og opleve den storslåede, bjergrige, grønlandske natur og indånde den kølige, rene luft.
At få hjemve er noget, som man ikke kan gå uden om; i hvert fald for dem, der har forkærlighed for Grønland.
Vær god til
Venlighed og åbenhed er en dyd. Dét at kunne være sammen med andre socialt vil uden tvivl hjælpe dig med at gøre dit hverdagsliv nemmere. Vær åben overfor andre, stift bekendskab med andre mennesker og kulturer, vær venlig, fortæl hvem du er og hvor du kommer fra, deltag i sociale sammenkomster og arrangementer, udnyt fritidsmuligheder og faciliteter, ja der er meget du kan gøre som ny i Danmark. Jeg kan ikke holde hemmeligt, at jeg har brugt meget tid foran skærmen på at surfe og se på tv'et. Det har ikke hjulpet mig rigtig meget med at stifte venskaber med andre mennesker. Og det synes jeg nogen gange er lidt ærgerligt, men man kan godt lære fra sine fejl og gøre det næste bedre.
En anden ting er at holde øje med tiden. Da jeg kom til Danmark lærte jeg fra starten af, at man bør planlægge inden man foretager sig noget. Man skal bruge noget tid for at komme til et bestemt bestemmelsessted, f.eks. til DTU, man skal lave lektier, holde aftaler eller noget andet til tiden osv.
Det vil sige hvert sekund der går er en dyrebar tid. Nogen gange føles det at man har mange ting at nå og tiden løber fra én, men man kan faktisk nå rigtig mange ting bare ved at planlægge hvad man skal og bruge tiden fornuftigt, i stedet for bare at dovne i sit værelse og se på tv’et eller surfe på nettet. Hav en kalender, det kan faktisk hjælpe rigtig meget med at få alting til at hænge sammen.
Studiet - Sisimiut og Lyngby
Som alle ved starter uddannelsen i Sisimiut, Grønland. Jeg har været spændt på for at skulle blive overflyttet til Lyngby efter halvandet års uddannelsesophold i Sisimiut, fordi jeg har hørt fra andre studerende på den samme uddannelse, at nogle bliver chokeret over at blive overflyttet til Lyngby fordi man får flere kurser pr. et semester.
På fjerde semester havde vi 6 forskellige kurser pr. uge, hvor vi har leksioner om tirsdagen, onsdagen og torsdagen. For mig har det ikke været så chokerende, som andre har oplevet. Det var tværtimod lidt udfordrende, for man skal lave lektier i alle kurser og der var en del opgaver der skulle laves samt at der var et par projekter som skulle afleveres. Det mest udfordrende for mig var, at koordinere udførelse af opgaver og læse litteraturer. Det hele går hurtigt, hvor man til tider ikke kan nå at læse litteraturer eller man blev nødt til at vente med at lave noget af opgaverne der skulle laves. Alt i alt har jeg haft behov for at lære den måde kurserne er koordineret på og lære de nye forhold, som gør sig gældende. Men kulturchok har jeg ikke fået, nok fordi jeg har forberedt mentalt på at tingene er anderledes end i Grønland.
Hvis du aldrig har boet i Danmark eller i udlandet før, bare rolig det er ikke så slemt som det forlød i historier. Når du er studerende kommer du til at være sammen med andre studerende, herunder grønlændere og danskere, og du får stiftet bekendskaber og venskaber med mennesker, du ikke vidste eksisterede. Det gør lettere at bo i Danmark. Og hvis du er god til at tilpasse dig nye omgivelser, ja, så vil jeg ikke længere spilde din tid med at putte irrelevante fortællinger om mine oplevelser til dit hoved. Alt skal nok gå.
Skrevet af: Masaana Broberg Lynge, Arktisk Ingeniør studerende, årgang 2012.
Som alle ved starter uddannelsen i Sisimiut, Grønland. Jeg har været spændt på for at skulle blive overflyttet til Lyngby efter halvandet års uddannelsesophold i Sisimiut, fordi jeg har hørt fra andre studerende på den samme uddannelse, at nogle bliver chokeret over at blive overflyttet til Lyngby fordi man får flere kurser pr. et semester.
På fjerde semester havde vi 6 forskellige kurser pr. uge, hvor vi har leksioner om tirsdagen, onsdagen og torsdagen. For mig har det ikke været så chokerende, som andre har oplevet. Det var tværtimod lidt udfordrende, for man skal lave lektier i alle kurser og der var en del opgaver der skulle laves samt at der var et par projekter som skulle afleveres. Det mest udfordrende for mig var, at koordinere udførelse af opgaver og læse litteraturer. Det hele går hurtigt, hvor man til tider ikke kan nå at læse litteraturer eller man blev nødt til at vente med at lave noget af opgaverne der skulle laves. Alt i alt har jeg haft behov for at lære den måde kurserne er koordineret på og lære de nye forhold, som gør sig gældende. Men kulturchok har jeg ikke fået, nok fordi jeg har forberedt mentalt på at tingene er anderledes end i Grønland.
Hvis du aldrig har boet i Danmark eller i udlandet før, bare rolig det er ikke så slemt som det forlød i historier. Når du er studerende kommer du til at være sammen med andre studerende, herunder grønlændere og danskere, og du får stiftet bekendskaber og venskaber med mennesker, du ikke vidste eksisterede. Det gør lettere at bo i Danmark. Og hvis du er god til at tilpasse dig nye omgivelser, ja, så vil jeg ikke længere spilde din tid med at putte irrelevante fortællinger om mine oplevelser til dit hoved. Alt skal nok gå.
Skrevet af: Masaana Broberg Lynge, Arktisk Ingeniør studerende, årgang 2012.