Målsætning og Usikkerhed
Er klar målsætning mulig fra starten? Ud fra projektets karakter; byggeri, ændring af organisationsstruktur, ideudvikling af nye produkter osv., vil målsætning kunne være mere eller mindre nøjagtig og skulle justeres i større eller mindre omfang undervejs.
Engagement fra alle deltagere kan skabes, hvis de involveres i målsætningen og får mulighed for at være med til at definere projektet. Det er vanskeligere at motivere deltagere, hvis de inddrages, når projektet allerede er fastlagt uden deres medvirken.
Tværfaglige projekter giver større usikkerhed. Indgår der meget forskelligartede faglige grupper som håndværkere, økonomer, miljøforskere og ingeniører, vil der være en større usikkerhedsmargen i forhold til tidsforbrug, måljustering og ændringer i deltagergruppen.
Omverdens-problemet.
Politiske beslutninger, foreninger, ændringer af forholdene over længere tid, modstand fra interessenter, finansiering, regler og lovgivning, kan alt sammen stikke en større eller mindre kæp i hjulet. Påvirkes grupper negativt - får beboere skyggen fra en vindmøllevinge gennem deres dagligstue hvert 3. sekund, støver byggeriet ind over en børnehave, lukker udgravningen til en vandledning ned for nogle butikkers handel eller gør omstruktureringen i Udenrigsministeriets center for Global politik og Sikkerhed eller i Grønlands selvstyres Råstofstyrelse, 30 medarbejdere arbejdsløse - kan der regnes med modstand og dermed ofte stor usikkerhed.
Involverer projektet finansiering, der bidrager eller trækker sig alt efter, hvordan det udvikler sig, bliver pleje af denne interessent en livsnødvendighed og et stort usikkerhedsmoment. Målet skal eventuelt omdefineres.
Større eksterne usikkerhedsmomenter - bl.a. finanskriser og klimaforandringer og projekter som råstofudvinding og minedrift i Grønland - nødvendiggør indledende analyser af internationale forhold og sikkerhedspolitiske problemstillinger.
Engagement fra alle deltagere kan skabes, hvis de involveres i målsætningen og får mulighed for at være med til at definere projektet. Det er vanskeligere at motivere deltagere, hvis de inddrages, når projektet allerede er fastlagt uden deres medvirken.
Tværfaglige projekter giver større usikkerhed. Indgår der meget forskelligartede faglige grupper som håndværkere, økonomer, miljøforskere og ingeniører, vil der være en større usikkerhedsmargen i forhold til tidsforbrug, måljustering og ændringer i deltagergruppen.
Omverdens-problemet.
Politiske beslutninger, foreninger, ændringer af forholdene over længere tid, modstand fra interessenter, finansiering, regler og lovgivning, kan alt sammen stikke en større eller mindre kæp i hjulet. Påvirkes grupper negativt - får beboere skyggen fra en vindmøllevinge gennem deres dagligstue hvert 3. sekund, støver byggeriet ind over en børnehave, lukker udgravningen til en vandledning ned for nogle butikkers handel eller gør omstruktureringen i Udenrigsministeriets center for Global politik og Sikkerhed eller i Grønlands selvstyres Råstofstyrelse, 30 medarbejdere arbejdsløse - kan der regnes med modstand og dermed ofte stor usikkerhed.
Involverer projektet finansiering, der bidrager eller trækker sig alt efter, hvordan det udvikler sig, bliver pleje af denne interessent en livsnødvendighed og et stort usikkerhedsmoment. Målet skal eventuelt omdefineres.
Større eksterne usikkerhedsmomenter - bl.a. finanskriser og klimaforandringer og projekter som råstofudvinding og minedrift i Grønland - nødvendiggør indledende analyser af internationale forhold og sikkerhedspolitiske problemstillinger.