Interview med Kristian Lennert
Den grønlandske civilingeniør Kristian Lennert, der er administrerende direktør i Inuplan A/S, er blevet interviewet af et af gruppens medlemmer. Interviewet foregik på grønlandsk. Her fortæller Kristian Lennert om sine oplevelser under sin uddannelse i Danmark, men også om den virksomhed han arbejder i, bl.a. det at arbejde i et multikulturelt miljø, som er hovedtemaet. Synspunkterne, som Kristian Lennert kommer med, er helt personlige og er set med grønlandske briller.
For at alle kan forstå hvad Kristian Lennert fortæller om, er samtalen oversat til dansk af intervieweren og er korrigeret af interviewofret. Samtalen er fremført i dialogform.
For at alle kan forstå hvad Kristian Lennert fortæller om, er samtalen oversat til dansk af intervieweren og er korrigeret af interviewofret. Samtalen er fremført i dialogform.
Masaana:” Du ved at den her samtale skal inddrages i vores projekt?”
Kristian: ”Ja”
Masaana: "Du kan starte med at introducere dig selv"
Kristian: ”Jeg er født i 1956 i Aasiaat, hvor min far var fisker/fanger og min mor ansat i skolens vaskeri. Dengang var der ikke GU i Grønland, hvorfor jeg tog min studentereksamen på Køge gymnasium. Umiddelbart derefter startede jeg på DTU og efter endt uddannelse i 1984, blev jeg som 27 årig og nyuddannet ingeniør ansat hos det rådgivende ingeniørfirma Inuplan, som havde en afdeling i Aasiaat. Dengang hed firmaet Nielsen & Rauschenberger Ingeniørit Siunnersuisartut og var et datterselskab af det firma, der i dag hedder Niras.
Efter 6 måneders arbejde i Aasiaat blev jeg forflyttet til hovedkontoret i Nuuk, hvor jeg de næste 20 år arbejdede med fagspecifikke projekteringsopgaver, men også indenfor byggeledelse og fagtilsyn. Allerede i 1987 kom jeg ind i Inuplan’s bestyrelse og sad der frem til 2002, hvor jeg blev udnævnt til firmaets direktør.
I 1990 begyndte 6 medarbejdere gradvis at købe sig ind i firmaet og allerede i 1995 fik vi aktiemajoriteten. Inden år 2000 blev ejerskabet fuldendt og herefter ejet 100% af lokale ingeniører. Det at blive herre i eget hus var en fantastisk følelse, hvor vi efterfølgende kan udvikle firmaet efter egne visioner, strategier, målsætninger og handleplaner. I dag ejes Inuplan ligeligt af 11 lokale ingeniører, hvoraf nogen kommer fra Artek.
I starten af 2000 blev spurgt om jeg vil være firmaets direktør fra 2002. Efter kort betænkningstid sagde jeg ja til det spændende job, men krævede at jeg forinden tilegner mig nogle ledelsesværktøjer. Derfor tilmeldte jeg mig til en toårig lederuddannelse, hvor jeg hovedsageligt brugte min fritid til at dygtiggøre mig, dog med god støtte fra firmaet.
Under lederuddannelsen var det vigtigt for mig at finde mit eget ståsted, og inspireret af det grønlandske fangersamfund fik jeg defineret min egen opfattelse af ledelse på grønlandsk, hvor der gives stor udfoldelsesmulighed for enten det enkelte individ eller fællesskabet, alt afhængig af en given situation.
Det at have en stærk virksomhedskultur med klart definerede bærende værdier var vigtige forudsætninger for, at Inuplan i dag kører efter en stor selvorganiseringsgrad. Medarbejderne, der hver har deres egne spidskompetencer, blev tildelt veldefinerede ansvar og roller. Kombineret med friheden til selv at finde optimale samarbejdsformer (alene eller sammen med andre), er disse grundlæggende elementer i medarbejderens og virksomhedens udvikling.
Det at jeg har hentet inspiration fra vores gamle fangerkultur, har haft stor indvirkning på min ledelsesstil og samtidig givet mig en stor selvforståelse for ledelse på grønlandsk. Det er vigtigt for fremtidens grønlandske leder, at vedkommende selv er med til at definere og udvikle grønlandsk ledelseskompetencer.
Inuplan’s primære rådgivning ligger inden for civilsamfundet, men et større fokus på råstofferne i Arktis og Grønland har allerede medført internationale samarbejder, hvor Inuplan’s arktiske knowhow og netværk har udgjort vigtige elementer for løsning af opgaverne.
I dag har Inuplan ca. 30 medarbejdere, hvoraf de 20 er ingeniører og dækker ydelsesområderne byggeri, infrastruktur, forsyning, energi/værker, miljø/natur, bygherrerådgivning og planlægning.
Blandt vores medarbejderstab har vi en høj gennemsnitlig anciennitet i firmaet, hvor den er over 15 år blandt ingeniørerne. Vi har således trofaste medarbejdere, hvor hovedparten af dem har været mange år i virksomheden. En af årsagerne til at medarbejderne bliver længe i Inuplan er en kombination af vores organisation- og ejerstruktur, men i høj grad også en stærk virksomhedskultur med gode bærende værdier, som er så stærke, at det nogle gange kan være svært for nye medarbejdere at finde ud af, fordi vi stort set ingen skrevne regler har, men kører mere efter, at sådan gør vi og sådan gør vi ikke i Inuplan.
Masaana: ”Vil det sige, at I har en grønlandsk måde at lede virksomheden på, eller er det mere en blanding af grønlandsk og dansk?”
Kristian: ”Jeg vil helst sige, at vi har en blandet ledelsesmåde, både ledelse på grønlandsk og dansk, idet jeg selv har gået på dansk gymnasium og efterfølgende taget min ingeniøruddannelse i Danmark. Mine mange år i Danmark har utvivlsomt påvirket mig med dansk kultur. Dét ser jeg i sig selv som en god ting, da jeg personligt lægger stor vægt på mangfoldighed og tolerance, hvor Inuplan drager stor nytte af medarbejdernes tværkulturelle baggrund og indsigt.
Den ene halvdel af vores medarbejderstab kan tale grønlandsk og den anden halvdel kun på dansk. Vi har til dels haft færøsk og islandsk medarbejdere, men kommunikationen med dem har været på dansk, idet vores arbejds- og kommunikationssprog foregår på dansk. Derfor præges vores daglige liv i firmaet af det danske sprog og det skal også ses i sammenhæng med at vi ikke har en udviklet teknisk fagsprog på grønlandsk.
Men vores arbejde tager udgangspunkt i grønlandske samt arktiske forhold, og med baggrund i at vi har beskæftiget os med teknisk rådgivende bistand i Grønland i meget lang tid, har vi fået opbygget arktisk knowhow, som gør os attraktive for andre internationale rådgivere. Det betyder bl.a., at vores ingeniørkompetencer er ret specielle i forhold til ingeniørernes viden og erfaring fra andre lande.
Masaana: ”Du har i en længere periode arbejdet sammen med danskere. Hvilke forskelle er der mellem danskere og grønlændere?”
Kristian: ”Der er ikke store forskelle med at arbejde sammen med danskere og grønlændere. Men jeg kan dog sige, at vores humor er ret anderledes end danskernes. Vi grønlændere er tilbøjelige til at grine af noget som danskerne kan finde lidt mærkeligt og kan blive lidt forvirret af. Men det er selvfølgelig ikke ondt ment, når man griner af noget og det er kun små ting, som er forskellige fra hinanden.
Det vigtigste for os er, at vi har skabt et stærkt sammenhold ved at udnytte de forskellige kulturer i virksomheden og jeg siger heller ikke, at man ikke kan opnå et stærkt hold når man kun er grønlændere; men jeg synes forskellige menneskers erfaringer danner grundlag for at vi stræber efter gode resultater i vores opgaver og uden at sætte spørgsmålstegn ved identitet og nationalitet.
Men da vi er mange grønlændere i firmaet der kan tale grønlandsk, er det en ekstra kompetence, som vi selvfølgelig har stor nytte af, når vi skal bistå lokale grønlændere i landet.”
Masaana: ”Opstår der nogle gange konflikter mellem medarbejdere. Og hvis ja, hvordan håndterer I så konflikten? Hvordan løser I det?”
Kristian: ”Vi prøver så vidt muligt at undgå at konflikter udvikler sig. Men det sker jo hele tiden konflikter i en virksomhed, og man er en dansk eller grønlandsk virksomhed er underordnet. Både grønlændere og danskere kan hver især være hårde mod hinanden, men som leder er det vigtigt, at man har en stor tværkulturel indsigt, således at tvistigheder løses i al fordragelighed.
Mennesker er forskellige. Uanset om man er grønlænder eller dansker er der altid nogle medarbejdere der er mere tilbageholdende end andre. Andre er mere udadvendte og snakker hele tiden. Der vil altid være nogle man bedre kan arbejde sammen med end andre. Ja konflikter, det er noget vi altid forsøger at undgå, men nogen gange skal der konflikter til før tingene løses. Man skal som leder ikke være konfliktsky, men desværre er vi grønlændere i nogen tilfælde mere konfliktsky end andre folkefærd og til tider alt for ydmyge, selvom det i nogen tilfælde kan være et stort plus.
Jeg vil også nævne, at vi for et par år siden blev meget stolte, da vores arbejdsplads blev kåret til Grønlands bedste arbejdsplads, hvor firmaets psykiske arbejdsmiljø var et vigtigt vurderingsgrundlag. Dette har vi bl.a. opnået, fordi vi giver medarbejderne stor frihed under ansvar og vi altid arbejder for at behandle alle medarbejdere lige.”
Masaana: ”Har du oplevet at din uddannelse har manglet, som du kunne have brugt i dit daglige arbejde? Måske noget om kultur?”
Kristian: ”Da jeg var studerende på DTU, var der ikke ret mange grønlændere og selvfølgelig har jeg savnet den grønlandske medstuderende og kultur.
Under min uddannelse havde vi til tider kurser, som specielt handler om danske forhold. I disse tilfælde spørger jeg altid vores underviser om jeg i stedet kunne relatere kurset til grønlandske emner, hvilket de altid støttede mig i. F.eks. gennemgik jeg den grønlandske areallov og andre planlove i stedet for danske kommunal- og regionallov. Men ligesom så mange andre grønlandske studerende følte jeg, at få muligheden for flere arktisk relaterede fag, men der var hverken lærere eller lærebøger til det. Det kunne ellers have givet mit studium mere interessant og relevans indhold, således at jeg efter endt studium bedre kunne føle mig mere klar og selvsikker.
Under min uddannelse i Danmark var jeg aktiv i diverse foreninger, herunder de studerendes forening Kekip og tilhørende organisastion DKIK, men også i sportsklubben IT79 og andre interesseklubber. På den måde blev min samfundsinteresse i Grønland for erhverv, uddannelse, kultur, politik løbende beriget. Samtidig fik jeg mange danske og grønlandske venner, hvor jeg stadig har gode kontakter til mange af dem i dag.
Masaana: ”Det vil sige, at du har fået gavn af det, du har oplevet?”
Kristian: ”Ja. Jeg synes, det altid er vigtigt at kunne tale sammen med mennesker fra andre kulturer, men lige så vigtigt at vedligeholde og udvikle ens egen kulturelle forståelse og identitet. At kunne tale og forstå andre folk med en anden kulturbaggrund giver os gode internationale kompetencer, som senere er guld værd, hvis man f.eks. starter på en erhvervskarriere eller lign. Det at kunne kommunikere med andre folk er lige så vigtig at tilegne sig. Det er en vigtig ledelseskompetence som ofte overses. Det at kunne kommunikere med andre mennesker og forstå deres meninger er et af de vigtigste læringsmål i uddannelsen udover teoribøgerne.”
Jeg kan huske engang tilbage i gymnasietiden hvor en række gymnasieelever opnåede lidt ringere karakterer end de fagligt dygtigere elever. Flere af dem er senere blevet store erhvervsfolk med stort ledelsesmæssigt ansvar, fordi de er gode til at kommunikere med folk.
Masaana: ”Kan man sige, at kommunikation er en vigtig del af ingeniørarbejdet?”
Kristian: ”Ja. Udover fagligheden er kommunikation og menneskelige egenskaber vigtige at have som kompetencer.
Jeg kan også huske, at studerende dengang i vid udstrækning selv skulle udforme skemaerne. Det gav meget få fællesfag, hvilket ofte gav anledning til at man fra forelæsning til forelæsning nærmest gik for sig selv. Det kunne til tider være ret hårdt og ikke så mærkeligt kan man i flere tilfælde godt føle sig ensom. Men følelsen af modgang kan også være en god ting at have som ballast, som man senere kan drage nytte af i livet.
Masaana: ”Jeg ved, at I arbejder i et multikulturelt miljø. Har sproget/sprogene været forhindring/barriere i kommunikationen mellem grønlændere og danskere? Har grønlændere haft svært ved at kommunikere med danskere på dansk?”
Kristian: ”Selvfølgelig har der været løbende sprogproblemer, som gjorde, at jeg f.eks. i starten ikke har været god til at formulere mig på dansk. I sådanne tilfælde har det ofte medført en tilbageholdenhed fra min side, især når der diskuteres i timerne eller ude i grupperne. Jeg var tit den stille grønlænder eller den passive studerende, når der debatteres eller diskuteres. Men hvis man er indstillet på at lære sproget er det noget der kan overvindes.
I mit nuværende arbejde bruger jeg meget det danske sprog, både i skrift og tale. Jeg har haft mine sproglige udfordringer, men har senere lært at formulere mig på rimelig godt dansk. Men det skal i den sammenhæng også nævnes, at mange danskere også har deres udfordringer og vanskeligheder med det danske skriftsprog.
Masaana: ”Okay, men kan det i hvert fald udtrykkes sådan, at I forstår hinanden godt (grønlændere og danskere), selv om sproget kan nogen gange kan være en barriere mellem jer?”
Kristian: ”Jeps, sådan kan det godt udtrykkes. Det skal i den sammenhæng nævnes, at vi selvfølgelig hjælper og vejleder de sprogmæssigt svageste medarbejdere, således de fremadrettet bliver bedre til det. Det vigtige er at medarbejderen løbende opbygger sin viden og erfaring og bruger disse til at opbygge ens og virksomhedens kompetencer. Disse er grundlæggende vores daglige ingeniørrådgivning.”
Masaana: ”Til sidst vil jeg gerne spørge dig således: har du stødt på alvorlige konflikter mellem grønlændere og danskere i den periode du har arbejdet som ingeniør?”
Kristian: ” Der kan selvfølgelig opstå misforståelser mellem de to folkeslag. Det kan ske at f.eks. en dansker eller en grønlænder kan være blive sure på hinanden på grund af en bagatel misforståelse. Vi ved jo at vi grønlændere har let ved at grine og lave sjov med hinanden uden at vi mener det ondt. Det kan en dansker nogen gange misforstå og kan på flere måder tage det personligt.
Der er også forskel på den grønlandske og danske humor. Også dansk sarkasme kan nogle gange medføre misforståelser, hvor det kan gøre ondt på personer, som ikke rigtig har forstået udmeldingen. Men heldigvis er der situationer som vi i firmaet sjældent oplever.
Masaana: ”Og det har ikke skabt større konflikter?”
Kristian: ” Nej, det har det ikke. Og hvis det var, så vil jeg tale med vedkommende om at passe lidt mere på.”
Masaana: ”Okay. Så I har styr på kulturforskellene?”
Kristian: ”Ja, det kan man sige. Men det er ofte grønlænderen, der ved bedre om den anden kultur end omvendt. Man kan måske sige, at vi er rigere på kultur end så mange andre folkeslag, idet vi er tvunget til at tilegne os f.eks. dansk sprog og kultur.”
Kristian: ”Ja”
Masaana: "Du kan starte med at introducere dig selv"
Kristian: ”Jeg er født i 1956 i Aasiaat, hvor min far var fisker/fanger og min mor ansat i skolens vaskeri. Dengang var der ikke GU i Grønland, hvorfor jeg tog min studentereksamen på Køge gymnasium. Umiddelbart derefter startede jeg på DTU og efter endt uddannelse i 1984, blev jeg som 27 årig og nyuddannet ingeniør ansat hos det rådgivende ingeniørfirma Inuplan, som havde en afdeling i Aasiaat. Dengang hed firmaet Nielsen & Rauschenberger Ingeniørit Siunnersuisartut og var et datterselskab af det firma, der i dag hedder Niras.
Efter 6 måneders arbejde i Aasiaat blev jeg forflyttet til hovedkontoret i Nuuk, hvor jeg de næste 20 år arbejdede med fagspecifikke projekteringsopgaver, men også indenfor byggeledelse og fagtilsyn. Allerede i 1987 kom jeg ind i Inuplan’s bestyrelse og sad der frem til 2002, hvor jeg blev udnævnt til firmaets direktør.
I 1990 begyndte 6 medarbejdere gradvis at købe sig ind i firmaet og allerede i 1995 fik vi aktiemajoriteten. Inden år 2000 blev ejerskabet fuldendt og herefter ejet 100% af lokale ingeniører. Det at blive herre i eget hus var en fantastisk følelse, hvor vi efterfølgende kan udvikle firmaet efter egne visioner, strategier, målsætninger og handleplaner. I dag ejes Inuplan ligeligt af 11 lokale ingeniører, hvoraf nogen kommer fra Artek.
I starten af 2000 blev spurgt om jeg vil være firmaets direktør fra 2002. Efter kort betænkningstid sagde jeg ja til det spændende job, men krævede at jeg forinden tilegner mig nogle ledelsesværktøjer. Derfor tilmeldte jeg mig til en toårig lederuddannelse, hvor jeg hovedsageligt brugte min fritid til at dygtiggøre mig, dog med god støtte fra firmaet.
Under lederuddannelsen var det vigtigt for mig at finde mit eget ståsted, og inspireret af det grønlandske fangersamfund fik jeg defineret min egen opfattelse af ledelse på grønlandsk, hvor der gives stor udfoldelsesmulighed for enten det enkelte individ eller fællesskabet, alt afhængig af en given situation.
Det at have en stærk virksomhedskultur med klart definerede bærende værdier var vigtige forudsætninger for, at Inuplan i dag kører efter en stor selvorganiseringsgrad. Medarbejderne, der hver har deres egne spidskompetencer, blev tildelt veldefinerede ansvar og roller. Kombineret med friheden til selv at finde optimale samarbejdsformer (alene eller sammen med andre), er disse grundlæggende elementer i medarbejderens og virksomhedens udvikling.
Det at jeg har hentet inspiration fra vores gamle fangerkultur, har haft stor indvirkning på min ledelsesstil og samtidig givet mig en stor selvforståelse for ledelse på grønlandsk. Det er vigtigt for fremtidens grønlandske leder, at vedkommende selv er med til at definere og udvikle grønlandsk ledelseskompetencer.
Inuplan’s primære rådgivning ligger inden for civilsamfundet, men et større fokus på råstofferne i Arktis og Grønland har allerede medført internationale samarbejder, hvor Inuplan’s arktiske knowhow og netværk har udgjort vigtige elementer for løsning af opgaverne.
I dag har Inuplan ca. 30 medarbejdere, hvoraf de 20 er ingeniører og dækker ydelsesområderne byggeri, infrastruktur, forsyning, energi/værker, miljø/natur, bygherrerådgivning og planlægning.
Blandt vores medarbejderstab har vi en høj gennemsnitlig anciennitet i firmaet, hvor den er over 15 år blandt ingeniørerne. Vi har således trofaste medarbejdere, hvor hovedparten af dem har været mange år i virksomheden. En af årsagerne til at medarbejderne bliver længe i Inuplan er en kombination af vores organisation- og ejerstruktur, men i høj grad også en stærk virksomhedskultur med gode bærende værdier, som er så stærke, at det nogle gange kan være svært for nye medarbejdere at finde ud af, fordi vi stort set ingen skrevne regler har, men kører mere efter, at sådan gør vi og sådan gør vi ikke i Inuplan.
Masaana: ”Vil det sige, at I har en grønlandsk måde at lede virksomheden på, eller er det mere en blanding af grønlandsk og dansk?”
Kristian: ”Jeg vil helst sige, at vi har en blandet ledelsesmåde, både ledelse på grønlandsk og dansk, idet jeg selv har gået på dansk gymnasium og efterfølgende taget min ingeniøruddannelse i Danmark. Mine mange år i Danmark har utvivlsomt påvirket mig med dansk kultur. Dét ser jeg i sig selv som en god ting, da jeg personligt lægger stor vægt på mangfoldighed og tolerance, hvor Inuplan drager stor nytte af medarbejdernes tværkulturelle baggrund og indsigt.
Den ene halvdel af vores medarbejderstab kan tale grønlandsk og den anden halvdel kun på dansk. Vi har til dels haft færøsk og islandsk medarbejdere, men kommunikationen med dem har været på dansk, idet vores arbejds- og kommunikationssprog foregår på dansk. Derfor præges vores daglige liv i firmaet af det danske sprog og det skal også ses i sammenhæng med at vi ikke har en udviklet teknisk fagsprog på grønlandsk.
Men vores arbejde tager udgangspunkt i grønlandske samt arktiske forhold, og med baggrund i at vi har beskæftiget os med teknisk rådgivende bistand i Grønland i meget lang tid, har vi fået opbygget arktisk knowhow, som gør os attraktive for andre internationale rådgivere. Det betyder bl.a., at vores ingeniørkompetencer er ret specielle i forhold til ingeniørernes viden og erfaring fra andre lande.
Masaana: ”Du har i en længere periode arbejdet sammen med danskere. Hvilke forskelle er der mellem danskere og grønlændere?”
Kristian: ”Der er ikke store forskelle med at arbejde sammen med danskere og grønlændere. Men jeg kan dog sige, at vores humor er ret anderledes end danskernes. Vi grønlændere er tilbøjelige til at grine af noget som danskerne kan finde lidt mærkeligt og kan blive lidt forvirret af. Men det er selvfølgelig ikke ondt ment, når man griner af noget og det er kun små ting, som er forskellige fra hinanden.
Det vigtigste for os er, at vi har skabt et stærkt sammenhold ved at udnytte de forskellige kulturer i virksomheden og jeg siger heller ikke, at man ikke kan opnå et stærkt hold når man kun er grønlændere; men jeg synes forskellige menneskers erfaringer danner grundlag for at vi stræber efter gode resultater i vores opgaver og uden at sætte spørgsmålstegn ved identitet og nationalitet.
Men da vi er mange grønlændere i firmaet der kan tale grønlandsk, er det en ekstra kompetence, som vi selvfølgelig har stor nytte af, når vi skal bistå lokale grønlændere i landet.”
Masaana: ”Opstår der nogle gange konflikter mellem medarbejdere. Og hvis ja, hvordan håndterer I så konflikten? Hvordan løser I det?”
Kristian: ”Vi prøver så vidt muligt at undgå at konflikter udvikler sig. Men det sker jo hele tiden konflikter i en virksomhed, og man er en dansk eller grønlandsk virksomhed er underordnet. Både grønlændere og danskere kan hver især være hårde mod hinanden, men som leder er det vigtigt, at man har en stor tværkulturel indsigt, således at tvistigheder løses i al fordragelighed.
Mennesker er forskellige. Uanset om man er grønlænder eller dansker er der altid nogle medarbejdere der er mere tilbageholdende end andre. Andre er mere udadvendte og snakker hele tiden. Der vil altid være nogle man bedre kan arbejde sammen med end andre. Ja konflikter, det er noget vi altid forsøger at undgå, men nogen gange skal der konflikter til før tingene løses. Man skal som leder ikke være konfliktsky, men desværre er vi grønlændere i nogen tilfælde mere konfliktsky end andre folkefærd og til tider alt for ydmyge, selvom det i nogen tilfælde kan være et stort plus.
Jeg vil også nævne, at vi for et par år siden blev meget stolte, da vores arbejdsplads blev kåret til Grønlands bedste arbejdsplads, hvor firmaets psykiske arbejdsmiljø var et vigtigt vurderingsgrundlag. Dette har vi bl.a. opnået, fordi vi giver medarbejderne stor frihed under ansvar og vi altid arbejder for at behandle alle medarbejdere lige.”
Masaana: ”Har du oplevet at din uddannelse har manglet, som du kunne have brugt i dit daglige arbejde? Måske noget om kultur?”
Kristian: ”Da jeg var studerende på DTU, var der ikke ret mange grønlændere og selvfølgelig har jeg savnet den grønlandske medstuderende og kultur.
Under min uddannelse havde vi til tider kurser, som specielt handler om danske forhold. I disse tilfælde spørger jeg altid vores underviser om jeg i stedet kunne relatere kurset til grønlandske emner, hvilket de altid støttede mig i. F.eks. gennemgik jeg den grønlandske areallov og andre planlove i stedet for danske kommunal- og regionallov. Men ligesom så mange andre grønlandske studerende følte jeg, at få muligheden for flere arktisk relaterede fag, men der var hverken lærere eller lærebøger til det. Det kunne ellers have givet mit studium mere interessant og relevans indhold, således at jeg efter endt studium bedre kunne føle mig mere klar og selvsikker.
Under min uddannelse i Danmark var jeg aktiv i diverse foreninger, herunder de studerendes forening Kekip og tilhørende organisastion DKIK, men også i sportsklubben IT79 og andre interesseklubber. På den måde blev min samfundsinteresse i Grønland for erhverv, uddannelse, kultur, politik løbende beriget. Samtidig fik jeg mange danske og grønlandske venner, hvor jeg stadig har gode kontakter til mange af dem i dag.
Masaana: ”Det vil sige, at du har fået gavn af det, du har oplevet?”
Kristian: ”Ja. Jeg synes, det altid er vigtigt at kunne tale sammen med mennesker fra andre kulturer, men lige så vigtigt at vedligeholde og udvikle ens egen kulturelle forståelse og identitet. At kunne tale og forstå andre folk med en anden kulturbaggrund giver os gode internationale kompetencer, som senere er guld værd, hvis man f.eks. starter på en erhvervskarriere eller lign. Det at kunne kommunikere med andre folk er lige så vigtig at tilegne sig. Det er en vigtig ledelseskompetence som ofte overses. Det at kunne kommunikere med andre mennesker og forstå deres meninger er et af de vigtigste læringsmål i uddannelsen udover teoribøgerne.”
Jeg kan huske engang tilbage i gymnasietiden hvor en række gymnasieelever opnåede lidt ringere karakterer end de fagligt dygtigere elever. Flere af dem er senere blevet store erhvervsfolk med stort ledelsesmæssigt ansvar, fordi de er gode til at kommunikere med folk.
Masaana: ”Kan man sige, at kommunikation er en vigtig del af ingeniørarbejdet?”
Kristian: ”Ja. Udover fagligheden er kommunikation og menneskelige egenskaber vigtige at have som kompetencer.
Jeg kan også huske, at studerende dengang i vid udstrækning selv skulle udforme skemaerne. Det gav meget få fællesfag, hvilket ofte gav anledning til at man fra forelæsning til forelæsning nærmest gik for sig selv. Det kunne til tider være ret hårdt og ikke så mærkeligt kan man i flere tilfælde godt føle sig ensom. Men følelsen af modgang kan også være en god ting at have som ballast, som man senere kan drage nytte af i livet.
Masaana: ”Jeg ved, at I arbejder i et multikulturelt miljø. Har sproget/sprogene været forhindring/barriere i kommunikationen mellem grønlændere og danskere? Har grønlændere haft svært ved at kommunikere med danskere på dansk?”
Kristian: ”Selvfølgelig har der været løbende sprogproblemer, som gjorde, at jeg f.eks. i starten ikke har været god til at formulere mig på dansk. I sådanne tilfælde har det ofte medført en tilbageholdenhed fra min side, især når der diskuteres i timerne eller ude i grupperne. Jeg var tit den stille grønlænder eller den passive studerende, når der debatteres eller diskuteres. Men hvis man er indstillet på at lære sproget er det noget der kan overvindes.
I mit nuværende arbejde bruger jeg meget det danske sprog, både i skrift og tale. Jeg har haft mine sproglige udfordringer, men har senere lært at formulere mig på rimelig godt dansk. Men det skal i den sammenhæng også nævnes, at mange danskere også har deres udfordringer og vanskeligheder med det danske skriftsprog.
Masaana: ”Okay, men kan det i hvert fald udtrykkes sådan, at I forstår hinanden godt (grønlændere og danskere), selv om sproget kan nogen gange kan være en barriere mellem jer?”
Kristian: ”Jeps, sådan kan det godt udtrykkes. Det skal i den sammenhæng nævnes, at vi selvfølgelig hjælper og vejleder de sprogmæssigt svageste medarbejdere, således de fremadrettet bliver bedre til det. Det vigtige er at medarbejderen løbende opbygger sin viden og erfaring og bruger disse til at opbygge ens og virksomhedens kompetencer. Disse er grundlæggende vores daglige ingeniørrådgivning.”
Masaana: ”Til sidst vil jeg gerne spørge dig således: har du stødt på alvorlige konflikter mellem grønlændere og danskere i den periode du har arbejdet som ingeniør?”
Kristian: ” Der kan selvfølgelig opstå misforståelser mellem de to folkeslag. Det kan ske at f.eks. en dansker eller en grønlænder kan være blive sure på hinanden på grund af en bagatel misforståelse. Vi ved jo at vi grønlændere har let ved at grine og lave sjov med hinanden uden at vi mener det ondt. Det kan en dansker nogen gange misforstå og kan på flere måder tage det personligt.
Der er også forskel på den grønlandske og danske humor. Også dansk sarkasme kan nogle gange medføre misforståelser, hvor det kan gøre ondt på personer, som ikke rigtig har forstået udmeldingen. Men heldigvis er der situationer som vi i firmaet sjældent oplever.
Masaana: ”Og det har ikke skabt større konflikter?”
Kristian: ” Nej, det har det ikke. Og hvis det var, så vil jeg tale med vedkommende om at passe lidt mere på.”
Masaana: ”Okay. Så I har styr på kulturforskellene?”
Kristian: ”Ja, det kan man sige. Men det er ofte grønlænderen, der ved bedre om den anden kultur end omvendt. Man kan måske sige, at vi er rigere på kultur end så mange andre folkeslag, idet vi er tvunget til at tilegne os f.eks. dansk sprog og kultur.”