Fra fangst til fiskeri
200-ÅRS PROBLEMER
Det er nu gået 200 år siden Hans Egede kom til Grønland. Sælbestanden falder stadig og i 1920 var der kun en femtedel af den sælfangst der havde været for 70 år siden. I stedet for sælerne kom der fisk. Grønlænderne og Handelen blev enige om at, erhverslive nu skulle koncentrere sig om fiskene og det var en kæmpe omvæltning, hvor lokalbefolkningen skulle vænne sig til pengeøkonomi. Før kunne man skaffe mad, lys, varme, telt og transportmidler fra sælen. Nu måtte fiskerne sælge deres fisk og leve af de kontanter de fra dette salg. Før 1920 dækkede butikkerne befolknings ernæringsbehov med ca. ¼ del - nu dækkede den mere end ½ del og i Sydgrønland mere end ¾ del.
I 1925 kommer Lov af 1925, hvor der er 3 grønlandske repræsentanter.
UNDER NYE SIGNALER
Med den nye lov Lov af 1925 ville man gerne lave ændringer i samfundet. Udvikling skulle blandt andet være at få indbyggerne til at blive borgere i et moderne samfund med har forbindelse til omverden. Udviklingen gik dog langsomt.
Der oprettedes et sysselråd for hvert kolonidistrikt, som bestod af kommunerådsformænderne og embedsmændene. Disse skulle blandt andet varetage kommunerådenes økonomiske opgaver.
Dansk sprogkundskaben skulle forbedres og derfor byggedes efterskoler.
I slutningen af 30-erne gik en del af kryolitselskabets overskud over til statsregnskabet og gjor at der pludselig var overskud, og ikke som normal, underskud. Der var samtidig flere aktive miner i Grønland. På Nuussuaq øen udvindedes kul. Minen blev dog senere flyttet til Qullisat og kunne dække Grønlands behov. I Uummannaq fjorden i Marmorilik udvindedes marmor. Minen blev dog senere lukket.
Der sås forbedring og fremgang på boliger- og sundhedområdet samt på fødselstallet. Fiskeriet voksede og der sås motorbåde ved kysten. Grønland var dogt stadigvæk et lukket og beskyttet samfundet.
Det er nu gået 200 år siden Hans Egede kom til Grønland. Sælbestanden falder stadig og i 1920 var der kun en femtedel af den sælfangst der havde været for 70 år siden. I stedet for sælerne kom der fisk. Grønlænderne og Handelen blev enige om at, erhverslive nu skulle koncentrere sig om fiskene og det var en kæmpe omvæltning, hvor lokalbefolkningen skulle vænne sig til pengeøkonomi. Før kunne man skaffe mad, lys, varme, telt og transportmidler fra sælen. Nu måtte fiskerne sælge deres fisk og leve af de kontanter de fra dette salg. Før 1920 dækkede butikkerne befolknings ernæringsbehov med ca. ¼ del - nu dækkede den mere end ½ del og i Sydgrønland mere end ¾ del.
I 1925 kommer Lov af 1925, hvor der er 3 grønlandske repræsentanter.
UNDER NYE SIGNALER
Med den nye lov Lov af 1925 ville man gerne lave ændringer i samfundet. Udvikling skulle blandt andet være at få indbyggerne til at blive borgere i et moderne samfund med har forbindelse til omverden. Udviklingen gik dog langsomt.
Der oprettedes et sysselråd for hvert kolonidistrikt, som bestod af kommunerådsformænderne og embedsmændene. Disse skulle blandt andet varetage kommunerådenes økonomiske opgaver.
Dansk sprogkundskaben skulle forbedres og derfor byggedes efterskoler.
I slutningen af 30-erne gik en del af kryolitselskabets overskud over til statsregnskabet og gjor at der pludselig var overskud, og ikke som normal, underskud. Der var samtidig flere aktive miner i Grønland. På Nuussuaq øen udvindedes kul. Minen blev dog senere flyttet til Qullisat og kunne dække Grønlands behov. I Uummannaq fjorden i Marmorilik udvindedes marmor. Minen blev dog senere lukket.
Der sås forbedring og fremgang på boliger- og sundhedområdet samt på fødselstallet. Fiskeriet voksede og der sås motorbåde ved kysten. Grønland var dogt stadigvæk et lukket og beskyttet samfundet.