Enevælde og Napoleonskrig (1720 – 1814)
Perioden fra 1720 til 1802 var en periode med fred – den længste i kongerigets historie. Kongen sad solidt på magten og freden med Sverige blev opretholdt.
I forbindelse med en generel forbedret økonomisk situation i Europa tjente Danmark gode penge på landbrugseksporten. Der skete en stor reformation af landbruget, der gik bort fra at have et jordfælleskab. Dette gjorde at hver enkelt gård fik sin egen jord. Samtidig købte omkring halvdelen af de bønderne der havde arbejdet for herremændene deres jord fri og blev selvejende. Den måske største enkeltstående begivenhed for den menige befolkning var ophævelsen af stavnsbåndet i 1788. Indtil da var bønder mellem 14 og 36 år bundet til det gods hvor de var født. Det var muligt at frikøbe sig dette bånd, men den mulighed som kun de bedst stillede. Resten af befolkningen var derfor i praksis slaver. I 1788 vandt bønderne deres frihed tilbage.
I forbindelse med handelen opblomstrende København og andre købstæder. Hvor der før i tiden kun havde været en landlig adel opstod der nu også en bymæssige elite – især bestående af købmænd og handelsfolk. Ytringsfriheden opstod omkring 1780 sammen med en national identitet hvor man nu ikke længere identificerede sig med en egn men med et land. Samtidig ændrede begreberne sig således at ”kongen” blev til ”staten” og ”undersåt” blev til ”borger”.
Freden varede ikke ved. Den danske konge havde udnyttet krigen mellem de europæiske stormagter til at tjene på handelen. Danske krigsskibe udnyttede deres neutralitet til at beskytte andre af de krigsdeltagende landes skibe. Balancegangen mellem de krigsførende lande mislykkedes dog og Danmark blev tvunget til at slutte sig til Napoleon og Frankrig. Dermed kom Danmark i krig med England. Det engelske militær var det danske fuldstændigt overlegent. Det mest dramatiske punkt i krigen kom da Danmark under en belejring af København nægtede at overgive sig. Dette medførte det første terrorbombardement af en europæiske hovedstad i 1807. Man regner med at omkring 300 ejendomme blev ødelagt og mindst 400 mennesker mistede livet. Napoleonskrigene sluttede med engelsk sejr i 1815.
I forbindelse med en generel forbedret økonomisk situation i Europa tjente Danmark gode penge på landbrugseksporten. Der skete en stor reformation af landbruget, der gik bort fra at have et jordfælleskab. Dette gjorde at hver enkelt gård fik sin egen jord. Samtidig købte omkring halvdelen af de bønderne der havde arbejdet for herremændene deres jord fri og blev selvejende. Den måske største enkeltstående begivenhed for den menige befolkning var ophævelsen af stavnsbåndet i 1788. Indtil da var bønder mellem 14 og 36 år bundet til det gods hvor de var født. Det var muligt at frikøbe sig dette bånd, men den mulighed som kun de bedst stillede. Resten af befolkningen var derfor i praksis slaver. I 1788 vandt bønderne deres frihed tilbage.
I forbindelse med handelen opblomstrende København og andre købstæder. Hvor der før i tiden kun havde været en landlig adel opstod der nu også en bymæssige elite – især bestående af købmænd og handelsfolk. Ytringsfriheden opstod omkring 1780 sammen med en national identitet hvor man nu ikke længere identificerede sig med en egn men med et land. Samtidig ændrede begreberne sig således at ”kongen” blev til ”staten” og ”undersåt” blev til ”borger”.
Freden varede ikke ved. Den danske konge havde udnyttet krigen mellem de europæiske stormagter til at tjene på handelen. Danske krigsskibe udnyttede deres neutralitet til at beskytte andre af de krigsdeltagende landes skibe. Balancegangen mellem de krigsførende lande mislykkedes dog og Danmark blev tvunget til at slutte sig til Napoleon og Frankrig. Dermed kom Danmark i krig med England. Det engelske militær var det danske fuldstændigt overlegent. Det mest dramatiske punkt i krigen kom da Danmark under en belejring af København nægtede at overgive sig. Dette medførte det første terrorbombardement af en europæiske hovedstad i 1807. Man regner med at omkring 300 ejendomme blev ødelagt og mindst 400 mennesker mistede livet. Napoleonskrigene sluttede med engelsk sejr i 1815.