Forhistorisk tid ( - 4.000 f.v.t)
Nordeuropa var i forhistorisk tid præget af en række istider. Dette medførte at områderne kun i perioder var beboet. Man regner med at der har opholdt sig mennesker i det danske område fra omkring den sidste mellemistid – altså for omkring 120.000 år siden. De ældste tegn på bosættelse er dog fra omkring 12.500 – 12.000 f.v.t. I perioden frem til 4000 f.v.t. har man fundet flere tegn på at der har levet mennesker der primært har haft en jæger- og samlerkultur og primært ernæret sig ved hjælp af jagt på bison, vildhest, elg, urokse samt sæk. Herudover har befolkning langs kysten også ernæret sig ved fangst af fisk og skaldyr.