Reformation og Enevælde (1536 – 1720)
I denne periode udgjorde bønderne omkring 75% af befolkningen, de gejstlige 5% og bybefolkningen 15%. Ud af de ca. 800.000 mennesker der boede i Danmark var ca. 2000 adelige. De ejede omkring halvdelen af al jord.
Danmark var i denne periode et landbrugsland og den eneste nævneværdige eksport var korn og kvæg.
I begyndelse af perioden var samfundsopbygningen således at de adelige valgte kongen. I realiteten valgte de adelige altid kongens ældste søn. Dog delte kongen magten med et rigsråd der bestod af adelige. De religiøse ledere stod udenfor denne magtdeling og besad store rigdomme og retten til at opkræve skat fra folk. Alt dette blev dog ændret i denne periode.
I Nordtyskland havde en tidlige munk, Martin Luther, startet en reformation af den katolske kirke for at gøre en ende på det han mente var en pengemaskine. Luther var nødt til at samarbejde med herremændene og de adelige der havde en klar interesse i at svække kirkens magt. I Danmark udnyttede kongen de reformatoriske strømninger til at fratage kirken magten. Før havde kirken proklameret at mennesker skulle tjene Gud for at blive frelst og komme i paradis. Med reformationen blev kirken en del af staten – og dermed blev kongen og de adelige en del af det religiøse samfund. Det var nu altså ikke kun præster der skulle adlydes for at sikre sig frelse, men også kongen og de adelige. Beskeden var klar: Vil du i himlen og frelses, så skal du adlyde din præst, din konge og din herremand. Dette kom til at betyde meget for den danske og nordeuropæiske arbejdskultur og tro på autoriteter.
Perioden var også præget af en række krige med Sverige. Hvor Danmark i middelalderen havde været den stærke magt i Norden blev Danmark svækket og i slutningen af perioden mistede man alle besiddelser i Østersøen bortset fra Bornholm. Østdanmark fik dermed den udbredelse det har i dag. I forbindelse med disse krige opstod der en finansiel krise der gjorde at herremændene blev presset økonomisk. Kongen havde overtaget alle de kirkelige besiddelser og kunne med en svækket adelstand sætte sig på magten og med kongeloven i 1665 blev den danske konge enevældig hersker over det danske rige. Både kirken og adelen var dermed sat udenfor indflydelse.
Danmark var i denne periode et landbrugsland og den eneste nævneværdige eksport var korn og kvæg.
I begyndelse af perioden var samfundsopbygningen således at de adelige valgte kongen. I realiteten valgte de adelige altid kongens ældste søn. Dog delte kongen magten med et rigsråd der bestod af adelige. De religiøse ledere stod udenfor denne magtdeling og besad store rigdomme og retten til at opkræve skat fra folk. Alt dette blev dog ændret i denne periode.
I Nordtyskland havde en tidlige munk, Martin Luther, startet en reformation af den katolske kirke for at gøre en ende på det han mente var en pengemaskine. Luther var nødt til at samarbejde med herremændene og de adelige der havde en klar interesse i at svække kirkens magt. I Danmark udnyttede kongen de reformatoriske strømninger til at fratage kirken magten. Før havde kirken proklameret at mennesker skulle tjene Gud for at blive frelst og komme i paradis. Med reformationen blev kirken en del af staten – og dermed blev kongen og de adelige en del af det religiøse samfund. Det var nu altså ikke kun præster der skulle adlydes for at sikre sig frelse, men også kongen og de adelige. Beskeden var klar: Vil du i himlen og frelses, så skal du adlyde din præst, din konge og din herremand. Dette kom til at betyde meget for den danske og nordeuropæiske arbejdskultur og tro på autoriteter.
Perioden var også præget af en række krige med Sverige. Hvor Danmark i middelalderen havde været den stærke magt i Norden blev Danmark svækket og i slutningen af perioden mistede man alle besiddelser i Østersøen bortset fra Bornholm. Østdanmark fik dermed den udbredelse det har i dag. I forbindelse med disse krige opstod der en finansiel krise der gjorde at herremændene blev presset økonomisk. Kongen havde overtaget alle de kirkelige besiddelser og kunne med en svækket adelstand sætte sig på magten og med kongeloven i 1665 blev den danske konge enevældig hersker over det danske rige. Både kirken og adelen var dermed sat udenfor indflydelse.