2. verdenskrig (1940 – 1945)
Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940. Der blev kun ydet sporadisk modstand mod den overvældende militærmagt. Danmark fik et ultimatum om at opgive kampen mod at beholde en vis grad af selvstyre. Kongen og regeringen accepterede og Danmark blev besat uden kamp. Man indførte en samarbejdspolitik hvor den danske lov stadig blev opretholdt og det danske politi stadig virkede.
Man eksporterede store mængder kvæg, korn og mejeriprodukter til Tyskland til gengæld for kul.
Efter at Tyskland invaderede Rusland blev samarbejdspolitikken dog sat på prøve. Danske kommunister blev internerede i lejre og Det Kommunistisk Parti blev forbudt. Dette gjorde at modstandsbevægelsen voksede – især med kommunister.
I 1943 tog antallet af sabotageaktioner til og mange strejker brød ud. I august samme år udbrød der på samme tid strejke i 17 byer. Det kom dog ikke til store uroligheder og kampe, men medførte at der fra tysk side kom et krav om indførsel af undtagelsestilstand og dødsstraf. Dette nægtede den danske regering og indgav afskedsbegæring til kongen. Herefter blev den danske hær interneret og der blev indført en militærledelse af Danmark. Samarbejdspolitikken var brudt sammen.
Den danske modstandsbevægelse voksede i de kommende år og talte ved befrielsen omkring 50.000. Fra nytår 1944 reagerede det tyske sikkerhedspoliti Gestapo på de danske sabotage aktioner. Der blev indført modterror hvor hver sabotageaktion blev mødt med en tilsvarende angreb på den danske befolkning. I alt kostede 2. verdenskrig omkring 7.000 danskere livet.
Under den sidste del af krigen var der i Danmark en stor mangel på varer og der blev indført rationeringsmærker for at sænke forbruget.
De tyske tropper i Danmark kapitulerede til englænderne den 5. maj 1945, bortset fra på Bornholm som blev bombet af russerne inden de tyske tropper kapitulerede.
Man eksporterede store mængder kvæg, korn og mejeriprodukter til Tyskland til gengæld for kul.
Efter at Tyskland invaderede Rusland blev samarbejdspolitikken dog sat på prøve. Danske kommunister blev internerede i lejre og Det Kommunistisk Parti blev forbudt. Dette gjorde at modstandsbevægelsen voksede – især med kommunister.
I 1943 tog antallet af sabotageaktioner til og mange strejker brød ud. I august samme år udbrød der på samme tid strejke i 17 byer. Det kom dog ikke til store uroligheder og kampe, men medførte at der fra tysk side kom et krav om indførsel af undtagelsestilstand og dødsstraf. Dette nægtede den danske regering og indgav afskedsbegæring til kongen. Herefter blev den danske hær interneret og der blev indført en militærledelse af Danmark. Samarbejdspolitikken var brudt sammen.
Den danske modstandsbevægelse voksede i de kommende år og talte ved befrielsen omkring 50.000. Fra nytår 1944 reagerede det tyske sikkerhedspoliti Gestapo på de danske sabotage aktioner. Der blev indført modterror hvor hver sabotageaktion blev mødt med en tilsvarende angreb på den danske befolkning. I alt kostede 2. verdenskrig omkring 7.000 danskere livet.
Under den sidste del af krigen var der i Danmark en stor mangel på varer og der blev indført rationeringsmærker for at sænke forbruget.
De tyske tropper i Danmark kapitulerede til englænderne den 5. maj 1945, bortset fra på Bornholm som blev bombet af russerne inden de tyske tropper kapitulerede.