Kold krig og velfærd (1945 – 1991)
På trods af samarbejdspolitikken blev Danmark anerkendt som allieret og blev dermed ikke besat efter anden verdenskrig. Danmark blev et aktivt medlem af den Nordatlantiske forsvarspagt (NATO) samt de Forenede Nationer (FN). Danmark har flere gange siden anden verdenskrig deltaget i fredsbevarende og fredsskabende aktioner i udlandet.
Danmark blev medlem af EU (dengang EF) i 1972. EU blev oprettet som en union mellem Tyskland og Frankrig efter krigen for at forhindre flere krige mellem de to lande ved at binde dem sammen økonomisk. Siden da er mange af de europæiske land kommet med i unionen. I Danmark har deltagelsen i EU flere gange været til diskussion og også ført til optøjer i København.
Den største ændring for normale mennesker efter 2. verdenskrig skete ved oprettelsen af velfærdsstaten. Af disse kan følgende nævnes som centrale: Folkepension (1956), Sygeløn (1960), Invalideforsikring (1965), Arbejdsløshedsydelser (1970) samt en kommunalreform hvor antallet af kommuner blev kraftigt reduceret. Herudover skete der store ændringer i uddannelsessystemet hvor især gymnasier og erhvervsuddannelserne oplevede en stor vækst. Velfærdssystemet bygger på princippet om universel ret. Det vil sige at det ikke er en ret for de særligt trængende eller noget man skal gøre sig fortjent til. Det er en ret til ydelser, uddannelse og brug af sundhedssystemet som gælder alle borgere. Dette er et fællestræk for alle de nordiske lande. Et andet grundlæggende princip er at alle velfærdsydelser er betalt over skatten.
Dette kunne kun lade sig gøre fordi der skete en kraftig vækst i både landbrug og industri. For første gang oversteg eksporten fra industrien den fra landbruget i 1960’erne. Et andet karakteristisk træk var at industrien flyttede fra byerne ud i landet og mod vest. Dette medførte at der overalt i Danmark opstod mange parcelhuskvarterer og dermed flyttede folk til en vis grad tilbage på landet efter at være flyttet til byen før krigen. Der opstod også nye forbrugsmønstre hvor der i stigende grad blev købt forbrugsgoder som radio, fjernsyn og charter rejser. De nye forbrugsmønstrer og den kolde krig medførte et ungdomsoprør der blandt andet gav medbestemmelse på de videregående uddannelser.
Den kolde krig sluttede i 1991 med Sovjetunionens opløsning.
Danmark blev medlem af EU (dengang EF) i 1972. EU blev oprettet som en union mellem Tyskland og Frankrig efter krigen for at forhindre flere krige mellem de to lande ved at binde dem sammen økonomisk. Siden da er mange af de europæiske land kommet med i unionen. I Danmark har deltagelsen i EU flere gange været til diskussion og også ført til optøjer i København.
Den største ændring for normale mennesker efter 2. verdenskrig skete ved oprettelsen af velfærdsstaten. Af disse kan følgende nævnes som centrale: Folkepension (1956), Sygeløn (1960), Invalideforsikring (1965), Arbejdsløshedsydelser (1970) samt en kommunalreform hvor antallet af kommuner blev kraftigt reduceret. Herudover skete der store ændringer i uddannelsessystemet hvor især gymnasier og erhvervsuddannelserne oplevede en stor vækst. Velfærdssystemet bygger på princippet om universel ret. Det vil sige at det ikke er en ret for de særligt trængende eller noget man skal gøre sig fortjent til. Det er en ret til ydelser, uddannelse og brug af sundhedssystemet som gælder alle borgere. Dette er et fællestræk for alle de nordiske lande. Et andet grundlæggende princip er at alle velfærdsydelser er betalt over skatten.
Dette kunne kun lade sig gøre fordi der skete en kraftig vækst i både landbrug og industri. For første gang oversteg eksporten fra industrien den fra landbruget i 1960’erne. Et andet karakteristisk træk var at industrien flyttede fra byerne ud i landet og mod vest. Dette medførte at der overalt i Danmark opstod mange parcelhuskvarterer og dermed flyttede folk til en vis grad tilbage på landet efter at være flyttet til byen før krigen. Der opstod også nye forbrugsmønstre hvor der i stigende grad blev købt forbrugsgoder som radio, fjernsyn og charter rejser. De nye forbrugsmønstrer og den kolde krig medførte et ungdomsoprør der blandt andet gav medbestemmelse på de videregående uddannelser.
Den kolde krig sluttede i 1991 med Sovjetunionens opløsning.