Grønlandskommissionen – G50
G50 betænkningen, der udkom i 1950, indeholdt en handlingsplan for Nyordningspolitikken. Målsætningen med G50 var at bringe det grønlandske samfund på højde med det danske, således at der indførtes det samme økonomisk system, samme borgerlige rettigheder og samme levestandard.
Handlingsplanen for Nyordningspolitikken kan beskrives punktvis på følgende måde:
1. Der skulle etableres et privat handelskompagni der skulle afløse KGH (Kongelig Grønlandske Handel – nu KNI).
2. Der skulle gives adgang for danske fiskeriselskaber og erhvervsvirksomheder.
3. Der skulle foretages videnskabelige undersøgelser for at kortlægge mulighederne for udnyttelse af den grønlandske undergrund samt mulighederne for fremtidig udnyttelse af vandkraft.
4. Kontakten mellem den grønlandske og danske befolkning skulle udbygges og styrkes blandt andet via grønlandske repræsentanter i den danske rigsdag samt intensivering af undervisningen i det danske sprog med dansksproget folkeskoleundervisning som endemål.
5. Sundhedsvæsenet samt administrationen i Grønland skulle udbygges og forbedres.
6. Der skulle iværksættes et omfattende oplysningskampagne for at højne den grønlandske befolknings viden om erhvervssektorens kulturelle område samt deres moral.
Formålet med G50 var at udvikle den grønlandske økonomi baseret på det private erhvervsliv. På baggrund af dette, blev statslige aktiviteter indskrænket til at kun omfatte infrastrukturelle anlæg, hvad man anså for at være de mest nødvendige; deraf blev den danske kapital opfordret kraftigt til at nedsætte sig i området.
Denne udviklingspolitik blev dog ikke en succes, da de danske investeringer udeblev og der ikke var nogen grønlandsk købekraft overhovedet.
Hvad angår den grønlandske befolkning gik strategien ud på, at fiskeri skulle være hovederhverv for grønlændere. Der var ikke behov for kvalificering af arbejdskraft til at kunne indgå i anlægsarbejdet hverken på det praktiske, planlæggende eller forskningsmæssige plan.
Tanken var derimod, at grønlændere skulle indgå som lønarbejdere, men eftersom bosætningen var spredt blev der konkluderet at det var nødvendigt at samle befolkningen i åbentvandsbyer på Grønlands vestkyst.
Dette resulterede i at statens aktiviteter blev udvidet til at omfatte produktionsanlæg, industri, trawlere, sundhedsvæsen, administration, bygninger, boliger, skoler, sundhedsvæsen, trafikområdet osv.
Processen og konsekvenser
Omstillingen fra fangersamfund til modernisering og industrialisering af landet forestillede man sig ville tage 10-15 år og anså det for kun at være ’overgangsfænomen’. På grund af dette fandt man det betænkeligt at anvende den grønlandske arbejdskraft i opbygningen, hvorfor den grønlandske befolkning blev tilskuer til udviklingen af deres eget land.
Alting udviklede i hastigt tempo og alting voksede. Eftersom sundheden blev forbedret og dødeligheden faldt markant blev der født flere og flere børn – også udenfor ægteskab. Dette betød at befolkningstallet steg. Alkoholforbruget steg og det samme gjorde kriminaliteten. Denne proces førte til betænkeligheder og man syntes at der var kørt fra sporet. Der opstod derfor et behov for at gøre status og få et overblik over hvordan udviklingen stod til.
Grønlands indlemmelse i det danske Kongerige
Den 5. Juni 1953 blev Grønland indlemmet i det danske rige, således at landet blev en integreret del af Kongeriget Danmark. Dette gjorde at den danske grundlov, ved en ændring, kom til at omfatte Grønland, som betød at grønlænderne skulle sidestilles økonomisk, retligt og folkeligt med befolkningen i Danmark.
Handlingsplanen for Nyordningspolitikken kan beskrives punktvis på følgende måde:
1. Der skulle etableres et privat handelskompagni der skulle afløse KGH (Kongelig Grønlandske Handel – nu KNI).
2. Der skulle gives adgang for danske fiskeriselskaber og erhvervsvirksomheder.
3. Der skulle foretages videnskabelige undersøgelser for at kortlægge mulighederne for udnyttelse af den grønlandske undergrund samt mulighederne for fremtidig udnyttelse af vandkraft.
4. Kontakten mellem den grønlandske og danske befolkning skulle udbygges og styrkes blandt andet via grønlandske repræsentanter i den danske rigsdag samt intensivering af undervisningen i det danske sprog med dansksproget folkeskoleundervisning som endemål.
5. Sundhedsvæsenet samt administrationen i Grønland skulle udbygges og forbedres.
6. Der skulle iværksættes et omfattende oplysningskampagne for at højne den grønlandske befolknings viden om erhvervssektorens kulturelle område samt deres moral.
Formålet med G50 var at udvikle den grønlandske økonomi baseret på det private erhvervsliv. På baggrund af dette, blev statslige aktiviteter indskrænket til at kun omfatte infrastrukturelle anlæg, hvad man anså for at være de mest nødvendige; deraf blev den danske kapital opfordret kraftigt til at nedsætte sig i området.
Denne udviklingspolitik blev dog ikke en succes, da de danske investeringer udeblev og der ikke var nogen grønlandsk købekraft overhovedet.
Hvad angår den grønlandske befolkning gik strategien ud på, at fiskeri skulle være hovederhverv for grønlændere. Der var ikke behov for kvalificering af arbejdskraft til at kunne indgå i anlægsarbejdet hverken på det praktiske, planlæggende eller forskningsmæssige plan.
Tanken var derimod, at grønlændere skulle indgå som lønarbejdere, men eftersom bosætningen var spredt blev der konkluderet at det var nødvendigt at samle befolkningen i åbentvandsbyer på Grønlands vestkyst.
Dette resulterede i at statens aktiviteter blev udvidet til at omfatte produktionsanlæg, industri, trawlere, sundhedsvæsen, administration, bygninger, boliger, skoler, sundhedsvæsen, trafikområdet osv.
Processen og konsekvenser
Omstillingen fra fangersamfund til modernisering og industrialisering af landet forestillede man sig ville tage 10-15 år og anså det for kun at være ’overgangsfænomen’. På grund af dette fandt man det betænkeligt at anvende den grønlandske arbejdskraft i opbygningen, hvorfor den grønlandske befolkning blev tilskuer til udviklingen af deres eget land.
Alting udviklede i hastigt tempo og alting voksede. Eftersom sundheden blev forbedret og dødeligheden faldt markant blev der født flere og flere børn – også udenfor ægteskab. Dette betød at befolkningstallet steg. Alkoholforbruget steg og det samme gjorde kriminaliteten. Denne proces førte til betænkeligheder og man syntes at der var kørt fra sporet. Der opstod derfor et behov for at gøre status og få et overblik over hvordan udviklingen stod til.
Grønlands indlemmelse i det danske Kongerige
Den 5. Juni 1953 blev Grønland indlemmet i det danske rige, således at landet blev en integreret del af Kongeriget Danmark. Dette gjorde at den danske grundlov, ved en ændring, kom til at omfatte Grønland, som betød at grønlænderne skulle sidestilles økonomisk, retligt og folkeligt med befolkningen i Danmark.