Hjemmestyret - 1. maj 1979
Den daværende grønlandske minister for Grønland, Knud Hertling, nedsatte Hjemmestyreudvalget den 1. Januar 1973, efter Landsrådet skrev en meddelelse den 27. Oktober 1972 til Ministeriet for Grønland om, at tiden var inde for at få overdraget flere ansvarsområder og samfundsopgaver til Grønland. Dette var det første skridt mod en ny styreform i Grønland.
De hidtidige ansvarsområder havde været begrænset og kun havde været indenfor socialforsorgen, fredningsbestemmelser, boligstøtte samt erhvervsområdet.
Vejen til realitetsforhandlinger om et grønlandsk hjemmestyre blev tilvejebragt, efter Hjemmestyreudvalget afgav en delbetænkning/forhandlingsoplæg i begyndelsen af 1975.
Hjemmestyreudvalgets hovedsynspunkter:
1. Grønlændere udgør et særskilt folk og adskiller sig på så mange måder fra det øvrige Danmark.
2. Grønland er geografisk adskilt fra Danmark.
3. Beslutningerne træffes i København. Derfor føler grønlænderne en afmagtfølelse af at stå udenfor når beslutningerne træffes.
4. Grønlænderne har i Grønland deres egen kultur og sprog som man ønsker at bevare.
5. Grønlænderne ønsker at deltage i løsningerne af deres samfundsproblemer. Den tiltænkte ligestilling som skulle gælde fra 1953 var udeblevet.
6. Grønlænderne ville ikke være tilskuere til udviklingen af samfundet længere.
Der blev fra hjemmestyreudvalgets side foreslået, at en række ansvarsområder overflyttes til Grønland; af dem kan nævnes:
Grønlands interne styrelse, skatter, offentlig forsorg, erhvervsforhold, skole, kultur, fredning, familie og kriminalret samt råstoffer i undergrunden.
Iværksættelsen af Hjemmestyret i Grønland
Den af hjemmestyrekommissionen udarbejdede forslag til hjemmestyreordningen for Grønland blev præsenteret for det grønlandske Landsråd foråret 1978, hvorefter forslaget til selve Hjemmestyreloven blev enstemmigt tiltrådt i april 1978.
Selve hjemmestyreloven blev vedtaget som lov nr. 577 af 29. November 1978 og blev efter afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Grønland den 17. Januar 1979, sat i kraft pr. 1. Maj 1979 ved lov nr. 56 af 21. Februar 1979.
De hidtidige ansvarsområder havde været begrænset og kun havde været indenfor socialforsorgen, fredningsbestemmelser, boligstøtte samt erhvervsområdet.
Vejen til realitetsforhandlinger om et grønlandsk hjemmestyre blev tilvejebragt, efter Hjemmestyreudvalget afgav en delbetænkning/forhandlingsoplæg i begyndelsen af 1975.
Hjemmestyreudvalgets hovedsynspunkter:
1. Grønlændere udgør et særskilt folk og adskiller sig på så mange måder fra det øvrige Danmark.
2. Grønland er geografisk adskilt fra Danmark.
3. Beslutningerne træffes i København. Derfor føler grønlænderne en afmagtfølelse af at stå udenfor når beslutningerne træffes.
4. Grønlænderne har i Grønland deres egen kultur og sprog som man ønsker at bevare.
5. Grønlænderne ønsker at deltage i løsningerne af deres samfundsproblemer. Den tiltænkte ligestilling som skulle gælde fra 1953 var udeblevet.
6. Grønlænderne ville ikke være tilskuere til udviklingen af samfundet længere.
Der blev fra hjemmestyreudvalgets side foreslået, at en række ansvarsområder overflyttes til Grønland; af dem kan nævnes:
Grønlands interne styrelse, skatter, offentlig forsorg, erhvervsforhold, skole, kultur, fredning, familie og kriminalret samt råstoffer i undergrunden.
Iværksættelsen af Hjemmestyret i Grønland
Den af hjemmestyrekommissionen udarbejdede forslag til hjemmestyreordningen for Grønland blev præsenteret for det grønlandske Landsråd foråret 1978, hvorefter forslaget til selve Hjemmestyreloven blev enstemmigt tiltrådt i april 1978.
Selve hjemmestyreloven blev vedtaget som lov nr. 577 af 29. November 1978 og blev efter afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Grønland den 17. Januar 1979, sat i kraft pr. 1. Maj 1979 ved lov nr. 56 af 21. Februar 1979.